
blameF, b0RUP og casle: Hvad kan trioen?
Der er reunion-fest i fnatic!
blameF, b0RUP og casle er "gamle" kammerater fra deres tid i Astralis i 2023.
Nu skal de forsøge at få fnatic til BLAST.tv Austin Major 2025, og derfor tænkte vi, at det kunne være spændende at se på, hvordan det gik, sidst de tre slog pjalterne sammen.
Dengang havde de selskab af device, Buzz og Staehr i Astralis, og resultaterne var op og ned. Holdets største præstation var en plads i semifinalen ved IEM Cologne 2023, mens et en sidsteplads i Roobet Cup 2023 og et par fejlede kvalifikationer må anses for de største nedture.
Resultaterne for Astralis med blameF, b0RUP og casle:
4.-6. plads: BLAST Premier Fall Groups 2023
3.-4. plads: IEM Cologne 2023
3.-4. plads: Pinnacle Cup V
13.-16. plads: ESL Pro League Season 18
13.-16. plads: Roobet Cup 2023
3.-4. plads: CS Asia Championships 2023
7.-8. plads: BLAST Premier Fall Final 2023
I forhold til b0RUP, blameF og casles forestående udfordring, den europæiske MRQ, så er det værd at nævne, at den konstellation, de var en del af hos Astralis, ikke fik muligheden for at spille sig til en major.
Op til BLASTs major i Paris i 2023 var hverken b0RUP eller casle en del af holdet, og de var begge blevet skiftet ud inden kvalifikationen til majoren i København i 2024 var begyndt.
Men hvordan var det individuelle niveau for blameF og b0RUP?
Den nye fnatic-spiller bliver ofte betegnet som uselvisk og en humørbombe af sine tidligere holdkammerater, og det er også en støttende rolle i fnatic, som han skal ind og overtage fra KRIMZ.
Den svenske legende har fået hug for sit individuelle niveau på det seneste, og kigger man på hans ratings for 2025, så ligger de på 0,94 i gennemsnit. Det er faktisk stadig højere, end hvad b0RUP havde i sin tid hos Astralis. Her skal det selvfølgelig nævnes, at modstanderne de to har mødt ikke kan sammenlignes.
Ratings i Astralis i tiden med trioen:
-
blameF 1,24
-
device 1,20
-
Buzz 1,04
-
Staehr 0,99
-
b0RUP 0,91
-
casle (Coach)
Og så må man jo prøve at sammenligne de resterende spillere på de to hold. Er MATYS en opgradering i forhold til Staehr? Kan unge jambo noget, som device ikke kan?
blameF var som bekendt ikke bare stjernespiller, men også IGL i denne periode under Astralis. En rolle han ikke har skullet tage på sig i fnatic, hvor den nu er havnet hos fear.
Trioen hos fnatic:
-
MATYS
-
jambo
-
fear
-
blameF
-
b0RUP
-
casle (Coach)