MASONIC VINDER POWER LIGAEN
Langt om længe lykkedes det for MASONIC.
De er vindere af POWER Ligaen Sæson 20.
Efter først at have smadret Tricked på Vertigo, så fortsatte MASONIC det tunge pres på Ancient, hvor Cabbi endnu engang var uhyggelig god for MASONIC.
Den 24-årige MASONIC-stjerne kunne notere sig 20 kills ved pausen, hvor MASONIC førte 11-4.
Efter sidebyttet fortsatte MASONIC presset, men så begyndte især IceBerg at skyde en smule fra sig.
Særligt holdkaptajnens vigtige runde 18, hvor det blev til fire kills og dermed en tiltrængt runde til Tricked.
Det var dog kun kosmetisk, for MASONIC var kommet for at tage trofæet med hjem, og med en 16-6-sejr og dermed en sikker 2-0-sejr er MASONIC vindere af POWER Ligaen Sæson 20.
Foruden trofæet og æren kan Cabbi og co. også tage 65.000 kroner med hjem.