YEKINDAR køber sig ud af egen kontrakt
YEKINDAR er en af de bedste spillere i verden.
Alligevel har det ikke været nemt for stjernen at komme ud af sin kontrakt med Virtus.pro.
Da krigen mellem Ukraine og Rusland brød ud, blev der internationalt pålagt sanktioner mod Rusland. Også blandt turneringsarrangører i CS:GO blev nogle russiske organisationer bandlyst fra at deltage ved deres events.
Et af dem var Virtus.pro, hvis hold stadig spiller under navnet "Outsiders" i CS-regi uden officielle spillertrøjer.
Kort tid herefter blev YEKINDAR bænket, hvor han har siddet siden maj måned.
Men nu er spilleren endelig en fri agent, og det er ham selv, der har betalt hans kontrakt ud, fortæller han.
Og det er ikke småpenge han har måttet give afkald på, hvis udtalelserne fra OG's IGL, nexa, er sande. Den europæiske organisation havde nemlig et godt øje til YEKINDAR, men en pris på syv millioner kroner var for høj en pris for OG.
YEKINDAR har spillet for Liquid på en låne-kontrakt siden juli, hvorfor han også var med til at kvalificere sig til Legends Stage for holdet ved forestående major i Rio de Janeiro.
Det forventes derfor også, at letten bliver offentliggjort for det amerikanske hold snarest.