Daffu holder en pause fra professionel Counter-Strike efter at være blevet kontraktfri.

Ude på ubestemt tid

Daffu er ikke længere på kontrakt hos ECSTATIC.

Efter næsten et år i ECSTATIC er det slut for Daffu, der nu er kontraktløs.

Det skriver organisationen på Twitter lørdag aften.

Dermed slutter 11 måneders eventyr i ECSTATIC da også for Daffu, som siden august har siddet på bænken.

Her blev brzer nemlig købt i Astralis Talent, hvorfor Daffu kom i overskud og måtte nøjes med en plads på bænken.

Holder en pause

Selvom, at Daffu nu er fri af sin kontrakt, så bliver det nok ikke lige med det samme, at vi ser ham på et nyt hold.

I annonceringen skriver ECSTATIC nemlig, at den erfarne dansker tager en pause fra Counter-Strike på konkurrenceplan af helbredsmæssige årsager.

Jeg har problemer med mit håndled. Jeg har været på sygehus, hvor de mente, at det var seneskedebetændelse, jeg døjede med. Efter indsprøjtning med binyrebarkhormor fandt de ud af, at der måtte være noget andet galt, da det ingen effekt havde. Nu venter jeg på, at jeg skal på sygehuset igen og have en kikkertoperation for at finde ud af, hvad der så er galt. I mellemtiden mener de også, jeg har fået galdesten, og det venter jeg også på scanning efter.

Vi må se, hvornår jeg kan vende tilbage. Jeg ved det ikke, men jeg håber, at det bliver hurtigst muligt, fortæller Daffu til Dust2.dk.

Det er derfor ikke til at sige, hvornår Daffu vender tilbage, men færdig med Counter-Strike er han altså ikke.

ECSTATIC består af:

  • Danmark kraghen

  • Danmark Queenix

  • Danmark Cabbi

  • Danmark maNkz

  • Danmark brzer

#1(Med 0 svar)
23. oktober 2022 kl. 12:33
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Synd. God bedring daf
#2(Med 0 svar)
23. oktober 2022 kl. 15:37
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Dust2TV sub
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
En god spiller.

Synes efterhånden håndskade og “tørre øjne” er noget vi ser for ofte.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.