Danskerbrag gik til favoritterne
Søndag aften blev braget mellem de to danske tophold for alvor afgjort, da der var tale om en plads i BLAST Premier Fall Final 2022, som foregår i Royal Arena i København.
Derfor var den direkte duel mellem Astralis og Heroic en kamp, der var værd at kæmpe for, da opgøret blandt andet handlede om en plads i de danske hjerter.
Begge danske hold har fundet sin vej gennem BLAST Showdown, hvor Astralis i forgårs var de første til at tage skridtet mod finalen efter en sejr mod
Vitality.
Herefter vandt det danske Heroic-mandskab en overbevisende kamp mod det internationale hold, Sangal og derfor kunne vi glæde os over en dansk finale.
Neglebider fra start
Finalekampen startede på Ancient, hvor begge hold gav os et brag af et opgør.
Selvom favoritterne fra Heroic lagde ben hårdt ud med en 12-3 føring efter sideskiftet, havde gla1ve og co. ikke slukket for forestillingen endnu.
Astralis-mandskabet hev nemlig underholdningen ud i dobbeltovertid, hvor de efter 42 runder ikke kunne holdene paraderne oppe længere og måtte se sig slået 22-20.
Herefter stod Nuke på menuen, hvor Heroic endnu engang startede godt ud.
Efter en 9-6 halvleg fortsatte cadiaNs tropper frem mod målstregen uden at blinke og sejrede 16-10.
Heroic endte med at blive en alt for stor mundfuld for Astralis, som nu har booket den andensidste billet til BLAST Premier Fall Final 2022, der starter den 23 november, hvor hold som FaZe, NAVI, Liquid og G2 deltager.
Med en 2-0 sejr i bagagen er det derfor Heroic som danskerne får lov at heppe, når BLAST slår sig løs i Royal Arena, København.