Medie: device-handlen er på plads
Astralis og NIP er blevet enige, og device er så godt som på plads i Astralis.
Det skriver Jaxon, der fra flere kilder erfarer, at handlen mellem NIP og Astralis er endeligt faldet på plads, og at den danske stjerne forventes at blive præsenteret en af de kommende dage.
Rygterne om den 27-årige danskers retur til Astralis er taget til i de seneste uger, og særligt efter Astralis' kiksede majorkvalifikation tog det fart.
Astralis var da også ude og lave ændringer på holdkortet, da k0nfig blev smidt på porten, ligesom også trace røg ud. Samtidig varslede den danske organisation flere ændringer på holdkortet i fremtiden.
Her har device længe været meldt som kommende Astralis-spiller, og det bliver altså - hvis man skal tro Jaxon - præsenteret en af de kommende dage.
device forventes af erstatte Farlig, som netop Jaxon også meldte på vej ud af Astralis. Angiveligt skulle Astralis have tilbudt ham til Sprout som led i en byttehandel, hvor Staehr skulle sendes den anden vej.
Astralis-direktør teaser for nyheder
Tirsdag formiddag blev der også lagt en potentiel ledetråd ud på Twitter af Astralis' administrerende direktør Anders Hørsholt.
En god uge står for døren, lød det kryptisk fra direktøren.
Det kunne tyde på, at der snart sker noget i Astralis-lejren, og skulle skiftet med device gå igennem, kan han efter al sandsynlighed trække i Astralis-trøjen til Elisa Masters Espoo, som er Astralis' næste turnering. Den spilles i midten af november.
Hvis handlen bliver en realitet, kan Astralis fremover stille med:
-
gla1ve
-
Xyp9x
-
device
-
blameF
-
MistR (Stand-in)
-
casle (Midlertidig coach)