KSCERATO LØFTER FURIA TIL SEMIFINALE
Sikke en stemning.
NAVI leverede, FURIA leverede, og publikum leverede fantastisk underholdning med nerverne helt uden på tøjet.
Første map blev en tæt affære, hvor spændingen var helt i top. NaVi sikrede en 13-8-føring på Nuke, men herefter kom der fart over feltet for FURIA, der under stor jubel fra publikum kæmpede sig tilbage i kampen.
På mirakuløsvis formåede NaVi dog at standes brasilianerne, da de udrustet med pistoler vandt 28. runde og i sidste ende tog en 16-14-sejr.
Presset lå derfor på hjemmebane holdet FURIA, da de tog hul på deres mapvalg Ancient.
KSCERATO er Brasiliens bedste
FURIA viste fra start af, hvorfor de havde valgt Ancient.
10-3 kom de foran på T-siden anført af KSCERATO, der efterhånden må anses for at være Brasiliens bedste spiller, før NAVI reddede de sidste to runder i halvlegen.
Samme succes kunne NAVI ikke gøre brasilianerne efter, og selvom de også startede stærkt ud på T-siden, så vendte mappet hurtigt tilbage til normalen, med en utrolig stærk CT-side fra FURIA.
16-10.
Hvor blev s1mple af?
Efter de to første maps var verdens bedste spiller, ukrainske s1mple, nederst på scoreboardet med en rating på kun 0,84.
Det er fuldstændig uhørt for manden, der altså ligger på 1,28 i gennemsnit for hele 2022.
Det var derfor på høje tid at legenden tog tyren ved hornene på hans hjemmebane og legestue, Mirage.
s1mple viste momentvis den eksplosivitet og kølighed, der gør ham til verdens bedste, men det var langtfra den dominerende udgave af ukraineren, som vi har set, så mange gange før.
Til gengæld var det noget uventet FURIA's drop, der skød brystet frem og leverede vigtige multi-kills gang på gang.
Sikke et tredje map af den tidligere akademi-spiller for FURIA.
HEROIC mod arenaen
cadiaN er blevet populær blandt de brasilianske fans med hans temperament og passion for spillet.
Men i semifinalen skal han ikke regne med at få meget opbakning.
Heroic skal op imod FURIA og 18.000 tilskuere i Jeunesse Arena lørdag kl. 21:30.
Det er en kamp du ikke må gå glip af.