COPENHAGEN GAMES 2023 AFLYSES
Copenhagen Games kommer efter alt at dømme ikke til at løbe af stablen som vanligt til påske.
Det skriver arrangørerne bag eventet på sin hjemmeside.
Folkene bag Copenhagen Games skriver, at aflysningen skyldes, at det ikke har været muligt at finde nok sponsorerer til eventet, der plejer at løbe af stablen i påskeferien.
Arrangørerne skriver på deres hjemmeside, at eventet er "udskudt på ubestemt tid", og at de håber på at kunne få det økonomiske fundament på plads til at afholde det traditionsrige LAN på et senere tidspunkt i 2023.
I 2022 blev Copenhagen Games ligeledes "udskudt", hvad der senere skulle vise sig at være en aflysning, da det heller ikke blev afholdt senere hen.
Ligesom dengang skyldes det også i år blandt andet eftervirkningerne af coronakrisen. Desuden er der i år også en økonomisk krise samt øget konkurrence.
Copenhagen Games blev sidst afholdt i 2019.