Lettet jabbi: "Det er begyndt at gå bedre i lang tid"
Heroic er videre til finalen i IEM Katowice, efter de lørdag eftermiddag gjorde det af med NAVI i semifinalen.
Selve kampen bød på et Heroic-mandskab i kontrol, og det var da også en tilfreds jabbi, der mødte Dust2.dk efter opgøret.
Jamen jeg har en glad følelse. Også lidt lettet. Vi har haft nogle snakke om, hvad der gik galt, sidst de var her, så jeg er bare glad for, at vi gjorde de ting, vi snakkede om, og at det gik godt, lød det fra den 19-årige Heroic-spiller.
jabbi har gennem hele IEM Katowice vist et tårnhøjt niveau, og forklaringen på, at han nu er den højest ratede ved turneringen indtil videre er simpel, ifølge danskeren selv.
Jeg ved ikke, om det bare er den her turnering. Det er begyndt at gå bedre i lang tid. Det er bare det hårde arbejde, vi lægger i, hvordan vi ser kampene igennem. Jeg lærer af alle de forskellige ting, der hører til. Det er bare det, der gør det.
Semifinalesejren betyder, at Heroic nu står i sin første finale ved IEM Katowice. Undervejs har de blot tabt ét map, og domineret modstanderne.
Men én ting er god form, et godt aim og god forberedelse. jabbi peger dog på, at alt det udenfor serveren også en væsentlig årsag til, at de fem danskere nu står i finalen.
Vi er jo et af de bedste hold i verden, og det er det, vi viser.
Jeg tror bare, vi har så mange gode ting sammen, de ting vi gør op til kampene, alt det der foregår udenfor serveren har vi styr på - ikke kun inde på serveren.
Hoppede ind på scenen
Turen på scenen i den mytiske Spodek Arena var den første i jabbis karriere. Men den gik ikke helt gnidningsfrit for Heroic-stjernen.
Det var selvfølgelig en spændende oplevelse.
Jeg fuckede lidt op til gengæld. Ham, der siger, hvad man skal gøre, sagde, man skulle være lidt opmærksomme på trapperne, og til sidst kunne jeg ikke se, om der var et eller to trin, så jeg tror, jeg ligner en idiot, når jeg går ud, for jeg hopper bare, lyder det fra jabbi.
Søndag venter finalen for jabbi og co., og modstanderen bliver enten Liquid eller G2, der mødes senere lørdag aften.
jabbi selv tror, at G2 kommer til blive søndagens modstander, og dermed venter der også et gensyn med hans gamle kaptajn fra tiden i Copenhagen Flames, HooXi.
G2 har på det seneste vist flot spil, og senest overtog de Heroics førsteplads på verdensranglisten. Og at HooXi skulle blive en succes på G2, var jabbi ikke i tvivl om, da han skrev under.
Jeg har altid synes, han var dygtig til det han gjorde. Jeg troede også, da han kom ind på holdet, at han ville gøre dem bedre.
Han har fire spillere nu, der er lavet til hans spillestil. De er fire rigtigt dygtige individuelle, og det initiativ de tager, tror jeg, er rigtig godt til den måde, han caller på.
jabbi og Heroic spiller finale i IEM Katowice søndag klokken 16:00. Her venter enten G2 eller Liquid.