Dust2.dk fangede niko efter finalesejren.

NiKo storroser HooXi: "Han er en stor grund til vores succes"

NiKo kunne omsider løfte IEM Katowice-trofæet, og ifølge bosnieren spillede HooXi en stor rolle i det.

For første gang i sin karriere kunne NiKo løfte trofæet til IEM Katowice, da han og resten af G2 løb med sejren søndag aften, efter de besejrede Heroic på dominerende facon.

Den 25-årige superstjerne fra Bosnien havde inden søndagens opgør været i finalen til IEM Katowice intet mindre end tre gange, hvor det i alle omgange endte ud med en andenplads.

Fjerde gang viste sig dog at være lykkens gang, og for NiKo er det en ubeskrivelig følelse at stå tilbage med.

Det føles fantastisk, for vi har arbejdet hårdt for det. Jeg har tabt et par finaler her (Spodek Arena, red.), men fik endelig løftet trofæet og følelsen er bare ubeskrivelig.

Men helt seriøst, så er jeg bare super glad og stolt af vores præstation og stolt af alle mine holdkammerater, fortalte NiKo til Dust2.dk med et smil på læben.

I 2022 var det FaZe, der løb med sejren i Katowice, og det internationale mandskab endte med at dominere stort set hele året.

NiKo vil ikke komme sig selv i forkøbet, da han blev spurgt ind til, om en G2-æra var i sigte.

Jeg synes, vi har haft en meget god start på sæsonen. Vi har vundet to turneringer back-to-back. Det er godt tegn, det ser godt ud, men sæsonen er stadig meget lang, og allerede inden for et par dage har vi en major-kvalifikation. Vi skal ikke lade det stige os til hovedet, fortæller NiKo og fortsætter:

Det var bare en af de første turneringer, og vi skal blive ved med at være tålmodige, arbejde for at blive bedre og forblive sultne efter mere. Det ser godt ud indtil videre, og jeg tror, at vi har værktøjerne til at blive på toppen. Men vi skal også finde en måde at gøre det på, for det er svært nok at blive nummer ét i verden, men det er endnu sværere at blive ved med at være det. Så vi skal bare finde en måde at blive ved med at udvikle vores spil.

"HooXI er en stor del af vores succes"

Tilbage i august, da HooXi blev samlet op af G2, var alle ikke overbeviste om, at han var det rigtige match.

Men G2 så noget i ham, som andre måske ikke gjorde - lederevner, viljen til at sætte holdet før sig selv og ofre sig for holdet.

Lige siden vi fik ham ombord (red. HooXi), begyndte vi at lave et system, og siden vi fik HooXi, har vi villet lave noget på lang sigt. Jeg tror, at det, vi så i ham, da vi samlede ham op, var hans lederevner, at han er villig til at sætte holdet før sig selv og ofre sig selv for holdet. Og rollemæssigt er han også bare den brik, holdet manglede. Lige siden HooXi kom med, bragte han et system med, og vi har bare bygget på det lige siden, fortsat med at udvikle os, og han fandt en måde, hvorpå alle spiller godt ingame også. Alle rammer sine skud. Han gør et fantastisk arbejde, og han er stor del af vores succes.

Gennem IEM Katowice skabte NiKo og resten af G2 historie, da de vandt intet mindre end 21 maps i streg.

Og var det ikke for HooXi, tror NiKo aldrig på, at det var blevet en realitet.

HooXi er en stor del af vores succes. Han gør meget for holdet, og han er også en af de mest hårdtarbejdende spillere, jeg nogensinde har spillet med. Han gør et godt arbejde, og på en eller anden finder han hele tiden måder at udvikle holdet på. Han ved, hvad han skal arbejde på som spiller og som holdets ingame leader. Han er helt sikkert en stor grund til vores succes, for uden ham havde vi aldrig haft vores ubesejret stime.

Kan I blive på toppen?

Ja, slutter NiKo af med.

#1(Med 0 svar)
12. februar 2023 kl. 23:28
RAF
Så fortjent at han endelig fik sit Katowice
#2(Med 0 svar)
13. februar 2023 kl. 11:27
Slettet bruger
Jeg tror også det er et skridt i en tidligere retning, om hvad der egentlig mangles fra en decideret IGL. Der har i længere periode været brug for en decideret fragger som IGL, men nu er det som om, at det taktiske har mere at sige igen. De små justeringer og hvor dygtig calleren er til at få det optimale ud af spillerne, der er til rådighed.
Det har jo hele tiden været sådan, det er jeg med på, men nogle spillere passer bare bedre ind i forskellige metaer.
cadiaN har selvfølgelig en fordel med sin AWP og HooXi der blusser op i en tid, hvor de fleste hold har en identitetskrise, men det skal slet ikke taget noget fra det stykke arbejde og det der bliver leveret hos Heroic & G2. Jeg vil mene, at den måde de spiller på, nemt kan være årsagen til at de andre hold har svært ved at gribe spillet an på deres egen måde. Der er blevet læst på lektien og det bliver spændende at se om G2 og Heroic kan fortsætte deres stime i 2023. Det starter godt!
#3(Med 0 svar)
14. februar 2023 kl. 00:37
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Dust2TV sub
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Det er bare flot arbejde.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.