Efterskolehold sigter efter toppen: "De burde være bange for os"
I 4. Division D er løbet helt tæt, hvor fire hold kæmper om førstepladsen og dermed om direkte oprykning til 3. Division.
HDE.Tagrende er et af de hold, der banker på førstepladsen, men for efterskoledrengene har det i første omgang altid handlet om at have det sjovt.
Faktisk har holdet taget den beslutning at sige helt nej til træning og brug af strategier, så folk derimod har mulighed for at spille deres eget spil.
Vores mindset har altid været, at vi spiller for at have det sjovt samt hygge os og ikke tage det alt for seriøst. Vi har valgt og takke nej til træning og strategier og derfor har folk mulighed for at spille deres eget spil, og det virker for os, fortæller Sch1elke til Dust2.dk.
Til trods for ingen træning og nul strategier regner Sch1elke og kompagni stadig med at slutte sæsonen på toppen.
Og det skyldes ifølge Sch1elke spillernes høje individuelle niveau og stærke mentalitet.
Vi er fem stærke aimers, der alle har en stærkt mentalitet, så hvis der er nogle der spiller dårligt, er der næsten altid nogle andre, der spiller godt
Når HDE.Tagrende spiller deres divisionskampe, sidder alle fem spillere på rad og række.
Især efterskolens fællesskab og det sociale som følger har spillet en stor rolle på holdet, da man virkelig lærer hinanden at kende og har det sjovere sammen.
Det er helt klart sjovere, da vi kender hinanden i virkeligheden og går op og ned af hinanden. Det har helt klart styrket vores fællesskab på holdet
Ifølge YBGY fra Ingen Arme var HDE.Tagrende ikke deres største trussel, og efterskoleholdet har en klar besked til dem: "De burde være bange for os".
Jeg ser 100% Ingen arme som den nemmeste modstander. Sidst vi mødte dem på serveren fik de seks runder, og det siger en del om dem, og at de burde være bange for os.
HDE.Tagrende består af:
-
Mudi
-
Sch1elke
-
vonzent
-
k4kaS
-
ObeL
Onsdag har HDE.Tagrende én enkelt kamp på programmet, når de støder sammen med Espergærde eSport Academy.