Vigtige point sikrer titlen som Ugens Spiller
POWER Ligaens top og bund bliver i næste uge afgjort, når grundspillets sidste dag løber af stablen, og vi får sat navn på de hold, der skal i slutspillet, samt hvilke mandskaber, der enten rykker ned, skal spille for overlevelse eller klarer skærene.
Et af de hold, der kæmper for at overleve i POWER Ligaen, er Brøndby, som i denne uge tog et par vigtige sejre, og det er netop hos dem, vi finder Ugens Spiller.
Det er nemlig foam, som særligt mod Prosapia var stærkt spillende og toppede scoreboardet.
Brøndbys to sejre resulterer i seks yderst vigtige point, og de er nu á point med CEPTER BITSKINS. alexsomfans mandskab er dog bedre indbyrdes, og derfor skal der flere point på kontoen, hvis Brøndby skal væk fra den relegationplads, de lige nu befinder sig på.
Med i opløbet om titlen som Ugens Spiller var Atlantic-duoen Zanto og Vster, men Dust2.dks læsere var ikke i tvivl, eftersom foam løb med 51 procent af stemmerne.
Foruden titlen som Ugens Spiller, kan foam også se frem til fem kasser Red Bull, der er på højkant til Ugens Spiller, hvis denne er fyldt 18 år.
Sådan fordelte stemmerne sig:
1. foam - 51 %
2. Zanto - 35.2 %
3. Vster - 13.8 %