Sådan så det ud sidste år, da Heroic indtog Royal Arena i finalen ved BLAST Premier Fall Final.

Én sejr fra hjemmebanen

Heroic er snublende tæt på at sikre pladsen i Royal Arena og dermed et skridt tættere på titelforsvaret.

Det er blevet tid til at få afgjort de sidste to grupper i BLAST Premier Fall-gruppespillet og dermed få sendt yderligere to hold til finaleeventet i Royal Arena til november.

Efter NIPs choksejr over Vitality onsdag er den ene plads fordelt, men der er stadig yderligere fem pladser på højkant, og to af dem skal fordeles i dag.

To af holdene der dyster om en plads, er NAVI og Heroic, som mødes torsdag eftermiddag.

I weekendens opgør mellem de to var der ikke den store tvivl om udfaldet. Særligt NAVI's nyeste riffeles, iM, havde en hård dag på serveren, og når stavn og cadiaN omvendt havde tur i den, så er det svært at hamle op med.

Heroic vandt sikkert 2-0, og sendte dermed NAVI i consolidation-finalen, hvor de lykkes med at spille sig forbi BIG.

Hvis Heroic lykkes med at gentage weekendens bedrift og slå NAVI endnu engang, så vil danskerne være klar til titelforsvaret i Royal Arena til november.

Hævnens time

Torsdag skal endnu et hold sendes til Royal Arena, og i gruppefinalen i gruppe C står det mellem FaZe og Liquid, der dermed gentager upper bracket-finalen fra i mandags.

Her tog Liquid fusen på FaZe, og det var ikke mindst takket være en magtdemonstration på sidste map, Ancient, hvor Liquid var foran med hele 14-1 ved pausen. FaZe gav sig dog ikke uden kamp og fik kæmpet sig en smule tilbage, men lige lidt hjalp det.

FaZe har dog siden set markant bedre ud, senest onsdag da de sendte G2 ud af serveren med et 2-0-nederlag.

Lykkes missionen for FaZe vil de følge NIP samt enten NAVI eller Heroic i Royal Arena til finaleeventet, der spilles til november.

HEROIC
2 - 1
Natus Vincere
Alle maps
HEROIC K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Danmark Martin 'stavn' Lund 63 - 61 +2 82.6 74.1% 1.12
Danmark Jakob 'jabbi' Nygaard 60 - 56 +4 69.8 63.5% 1.04
Danmark Casper 'cadiaN' Møller 55 - 51 +4 66.1 68.2% 1.02
Danmark René 'TeSeS' Madsen 56 - 58 -2 71.4 75.3% 1.02
Danmark Rasmus 'sjuush' Beck 50 - 61 -11 78.8 69.4% 1.01
Natus Vincere K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Oleksandr 's1mple' Kostyliev 63 - 47 +16 79.6 75.3% 1.23
Mihai 'iM' Ivan 65 - 62 +3 81.0 70.6% 1.10
Valeriy 'b1t' Vakhovskiy 56 - 56 +0 71.0 78.8% 1.05
Aleksi 'Aleksib' Virolainen 50 - 59 -9 70.8 69.4% 0.90
Justinas 'jL' Lekavicius 53 - 60 -7 63.3 60.0% 0.89
Liquid
0 - 2
FaZe
Alle maps
Liquid K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Robert 'Patsi' Isyanov 33 - 42 -9 78.3 60.0% 0.86
USA Josh 'oSee' Ohm 26 - 32 -6 58.6 58.0% 0.83
Canada Keith 'NAF' Markovic 24 - 33 -9 68.6 56.0% 0.83
Aleks 'Rainwaker' Petrov 24 - 39 -15 65.9 56.0% 0.66
Mareks 'YEKINDAR' Gaļinskis 23 - 38 -15 50.9 56.0% 0.66
FaZe K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Danmark Finn 'karrigan' Andersen 43 - 28 +15 90.7 78.0% 1.40
Canada Russel 'Twistzz' Van Dulken 36 - 24 +12 80.1 92.0% 1.36
Robin 'ropz' Kool 42 - 29 +13 91.0 68.0% 1.36
Håvard 'rain' Nygaard 32 - 23 +9 72.5 68.0% 1.20
Helvijs 'broky' Saukants 30 - 26 +4 57.6 72.0% 1.00

Følg med her:

#1(Med 0 svar)
20. juli 2023 kl. 15:12
JernLars
Kom så Heroic!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.