Falcons vinder debutkamp over gla1ve

Takket være stærke præstationer fra TeSeS og NiKo vinder Falcons deres første kamp med det nye hold.

To gange overtid skulle der til, men Falcons vinder deres debutkamp med de fire nye spillere.

ENCE må se sig slået 2-0 af Falcons i deres åbningskamp ved BLAST Bounty 2025 Season 1.

Det startede ellers godt ud for gla1ve og kompagni, da de var det første hold til at ramme map point på Train ved stillingen 12-9, men så tog Falcons de næste syv runder i træk.

TeSeS var flyvende på Train, hvor han leverede det ene hurtige multi-kill efter det andet. Specielt på T-siden kan Falcons takke danskeren for at sikre de fornødne runder til i første omgang at sende kampen ud i overtid og derfra gøre det færdigt uden at tabe en eneste runde. Han endte mappet med hele 33 kills og en rating på 1,76.

Og på Dust2 skulle der endnu engang overtid til for at afgøre mappet, og ligesom på første map så skruede TeSeS tempoet i vejret i de sidste runder af den regulære spilletid og overtid, hvilket var nok til at give Falcons sejren.

Falcons
2 - 0
ENCE
Alle maps
Falcons K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Danmark René 'TeSeS' Madsen 56 - 37 +19 106.1 79.3% 1.50
Nikola 'NiKo' Kovač 48 - 36 +12 90.8 79.3% 1.34
Abdul 'degster' Gasanov 41 - 31 +10 65.6 74.1% 1.14
Danmark Emil 'Magisk' Reif 34 - 39 -5 68.2 69.0% 0.99
Damjan 'kyxsan' Stoilkovski 21 - 35 -14 51.4 72.4% 0.77
ENCE K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Ryan 'Neityu' Aubry 46 - 38 +8 87.7 70.7% 1.22
Viktor 'sdy' Orudzhev 37 - 37 +0 70.3 65.5% 0.94
Danmark Lukas 'gla1ve' Rossander 32 - 43 -11 65.7 65.5% 0.89
Kacper 'xKacpersky' Gabara 32 - 45 -13 73.4 65.5% 0.88
Paavo 'podi' Heiskanen 31 - 37 -6 48.2 67.2% 0.80

Sejren for Falcons betyder at de går videre til andet stadie af BLAST Bounty, mens ENCE er ude efter en enkelt kamp.

#1(Med 0 svar)
15. januar 2025 kl. 19:41
massim
Damm TeSeS var varm fedt og se
#2(Med 0 svar)
15. januar 2025 kl. 19:55
TheJyde
Teses er bare en maskine
#3(Med 0 svar)
15. januar 2025 kl. 20:05
RasmusRoev
Teses holder formen :)
#4(Med 3 svar)
15. januar 2025 kl. 20:16
Danovitsj
Utroligt så undervurderet han er. Var det ham Cadian ville af med? Måske skulle man danne et dansk hold udenom Astralis: Teses, Blamef, sjuush, Hooxie/snappi, konfig (jeg tror stadig på ham) og så må Device også godt være med. Hvis de dropper orgen, kan det være at de kommer af med de mentale problemer.
#5(Med 2 svar)
15. januar 2025 kl. 21:00
RasmusRoev
Teses har jo også spillet meget bedre efter deres krise? Som jeg husker det :)
#7(Med 1 svar)
15. januar 2025 kl. 21:41
Danovitsj
Det er rigtigt, men det kunne måske have noget at gøre med de roller han fik og den tro der var til ham. Spekulativt, det ved jeg, men jeg har altid set ham som en klassespiller. I Heroic havde de jo også lidt choke-problemer. De kunne spille verdens bedste counterstrike og sekundet efter være de værste bots. Jeg tror også krisen frigav ham på en eller anden måde.
#8(Med 0 svar)
15. januar 2025 kl. 21:42
RasmusRoev
Fuldstændig enig! :)
Han har virkelig været grund til, at Heroic har spillet som de har gjort (hvor jeg synes sjuush er mere ustabil)
Og han har da fået lidt erfaring med nu (magisk). Bliver bestemt spænende.
#6(Med 0 svar)
15. januar 2025 kl. 21:17
Flamse
Magisk skal vist huske opvarmning
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.