zonic: "device er den bedste nogensinde"
Dust2.dk. i Köln
"Hvem er den bedste CS:GO-spiller nogensinde?"
Det er et spørgsmål, som længe har floreret på sociale medier, da eksperter og fans vægter forskellige faktorer højere og lavere.
Er det vigtigst at være den mest vindende, eller er det vigtigere at have de allerbedste statistikker og se mest flashy ud?
En af de få personer, som har haft muligheden for at se både device og ZywOo helt tæt på, er zonic. Og ifølge Vitality-træneren topper spillerne forskellige kategorier.
Nu holder jeg rigtig meget af devve (device, red.), og jeg holder også rigtig meget af ZywOo. Jeg vil sige raw aim, og det tror jeg heller ikke, at Nicolai (device, red.) bliver skuffet over at høre, der er der ingen, der slår ZywOo. Men når det kommer til arbejdsetik, og måden at analysere og arbejde benhårdt, der er Nicolai en maskine. Han arbejder så vanvittigt hårdt og er god til at analysere sine modstanderes AWP-spillere, udtaler zonic til Dust2.dk efter MOUZ-kampen og fortsætter:
Han laver sjældent fejl. Positioneringen er perfekt. Han er meget hybrid. Det tror jeg, han er den bedste i verden til. Det var også noget, ZywOo selv havde udtalt; at han ligesom har kigget op til. Jeg vil også sige, at meget af mit arbejde med ZywOo, i hvert fald siden vi startede i 2023, har i hvert fald også været at få mange af de ting, vi gjorde med Nicolai dengang i Astralis. Det skal vi også gøre her med ZyWoo. Det er jo klart.
Men hvis det stod til zonic om at kåre verdens bedste spiller, så ville han give titlen til device lige nu, selvom ZywOo banker meget på.
Og det er meget simpelt, hvorfor zonic kårer Astralis-AWP'eren som den bedste nogensinde - han laver færrest fejl og er mest effektiv.
Med Nicolais CV er han, efter min mening, nok GOAT (Greates of all time, red.), hvis du spørger mig. Jeg ved godt, at man heller ikke skal tage s1mple ud af billedet. Han er nok også den, der har været mest flashy. Men for mig at se, så handler det om at lave færrest fejl og være mest effektiv, fortæller zonic til Dust2.dk og tilføjer:
Der synes jeg klart, at Nicolai er helt oppe på øverste hylde. Men ZywOo er stadig meget tidlig inde i sin karriere. Han har været professionel i fire-fem år, og han har kun ramt top 1 og top 2 på HLTV. Han rammer nok højst sandsynligt i sin tredje førsteplads. Han er umenneskelig.
Så begge to holder jeg virkelig meget af. Men raw aim, og hvis vi kigger ti år ud i fremtiden, og hvis ZywOo fortsætter det, som han gør, så er der ingen tvivl for mig, om han er den bedste af de to, slutter zonic.