SASHI BANKER ETERNAL FIRE
Sashi er nu i 2-1-puljen ved RMR-turneringen og er således én sejr fra at kvalificere sig til majoren i Shanghai.
Det er status, efter de netop har hevet endnu et hold gennem kødhakkeren. Denne gang var det tyrkiske Eternal Fire, der blev smadret 13-7.
På RMR-turneringens første dag tabte Sashi som bekendt først til BIG, inden de vandt danskerbraget mod Astralis, og Sashi endte således med en 1-1-score efter første dag.
Ligesom mod Astralis var det Inferno, der dannede ramme om kampen, og selvom Eternal Fire vandt pistolrunden og den efterfølgende, så fik Sashi fat i kampen, hvor de begyndte på T-siden.
Særligt IceBerg og Cabbi førte an, men Eternal Fire gav sig ikke uden kamp, og alt var således helt lige ved pausen, 6-6.
Lucky leger med
Efter skiftet til CT-siden kom Sashi bedst ud, og Lucky, der havde været anonym på T-siden, begyndte også at banke kills på boardet.
Selvom Eternal Fire nåede kvartfinalen ved seneste major, så var det Sashi, der styrede dagens kamp, og det endte derfor med 13-7-sejr til danskerne.
Med sejren er Sashi nu én sejr fra at kvalificere sig til majoren i Shanghai, mens Eternal Fire er i 1-2-puljen. Begge hold spiller igen lørdag.
Stillingen ved EU RMR B:
3-0 - Videre
BIG
2-0
G2
3DMAX
2-1
Spirit
Virtus.pro
HEROIC
Sashi
Passion UA
1-2
Eternal Fire
NIP
9 Pandas
Aurora
TSM
0-2
Astralis
B8
0-3 - Ude
PARIVISION