HOOXI VINDER IEM COLOGNE
HooXi og G2 står tilbage med trofæet.
Den danske kaptajns mandskab besejrede nemlig ENCE på sikker facon i finalen til IEM Cologne.
På Nuke, hvor ENCE ellers var favoritter, var der dog ingen tvivl om, at G2 ikke var kommet for at lege.
HooXis hold gav blot fire runder væk, inden det var ovre. Det var også svært for ENCE at holde styr på de ustyrlige G2-stjerner. Alle fem spillere sluttede nemlig med en rating på minimum 1.40.
Stjernepræstationerne fortsatte på map to, hvor ENCE heller ikke kunne svare ordentligt tilbage.
Efter en flot halvleg ellers, hvor Snappis tropper var foran 8-7, kunne de aldrig bryde igennem G2-defensiven i anden halvleg, hvorfor HooXi og co. vandt 16-10.
Tredje map var Anubis, og her formåede den danske ENCE-kaptajn endelig at køre en super flot T-side i hus.
Ti runder i første halvleg var nemlig nok til at sikre ENCE en solid føring. G2 kom dog tilbage, som opgøret skred frem, men det var ikke nok, da ENCE lukkede mappet 16-13 i de døende runder.
De flotte takter fortsatte dog ikke for Snappi på Ancient, hvor ENCE aldrig fik et ben til jorden. Seks runder på CT-siden var slet ikke nok, da G2 sikkert kørte sejren i hus efter sideskiftet.
Plads- og præmiefordeling i IEM Cologne 2023:
-
1. G2 - 2,7 millioner kroner
-
2. ENCE - 1,2 millioner kroner
-
3.-4. Astralis - 541.000 kroner
-
3.-4. Vitality - 541.000 kroner
-
5.-6. Heroic - 271.000 kroner
-
5.-6. Cloud9 - 271.000 kroner
-
7.-8. NAVI - 162.000 kroner
-
7.-8. GamerLegion - 162.000 kroner
-
9.-12. FaZe - 108.000 kroner
-
9.-12. MOUZ - 108.000 kroner
-
9.-12. fnatic - 108.000 kroner
-
9.-12. Monte - 108.000 kroner
-
13.-16. OG - 68.000 kroner
-
13.-16. NIP - 68.000 kroner
-
13.-16. TheMongolz - 68.000 kroner
-
13.-16. 9INE - 68.000 kroner