
Officielt: valde er en del af det nye TSM-hold
Den amerikanske organisation TSM har ikke haft et CS-hold siden 2016, men det blev der lavet om på her til aften.
Offentliggørelsen af holdet skete på X, hvor organisationen delte videoen, som kan ses herunder.
Rygterne har længe gået på, at TSM ville vende tilbage til CS, og i den sammenhæng har dupreeh blandt andet været sat i forbindelse organisationen.
I et interview med Dust2.dk har dupreeh udtalt, at tilbuddet ikke ligefrem fik ham op af stolen, og derfor er han heller ikke at finde på holdkortet.
Det danske flag er dog stadig repræsenteret på det nye TSM, da valde fremover skal tørne ud for organisationen.
Han får nu fornøjelsen af at spille på hold med profiler, der har en fortid hos nogle af de helt store organisationer.
Blandt andet skal den tidligere G2-spiller, JACKZ, og den tidligere Cloud9-spiller, interz, kæmpe side om side med danskeren fremover.
TSM består nu af:
-
valde
-
JACKZ
-
interz
-
MoDo
-
CYPHER
-
XTQZZZ (Coach)
-
Lambert (Assistant Coach)