Patsi ser ud til at gå glip af EPL.

Liquid-russer i visum-problemer: Stiller med coach

Det er usandsynligt af den russiske spiller kan nå til Malta, inden gruppen skydes i gang.

Liquid stiller med deres coach ved ESL Pro League, efter Patsi er havnet i visum-problemer.

Det skriver Dust2.us lørdag.

Ifølge Dust2.us har Liquids russiske spiller endnu ikke fået godkendt sin ansøgning om US visum, hvorfor han i øjeblikket ikke har sit pas. Uden sit pas kan Patsi ikke rejse med resten af holdet til Malta for at deltage i ESL Pro League.

Dust2.us skriver dog, at der stadig er en chance for, at Patsi kan komme med til Malta, skulle hans ansøgning blive godkendt i tide.

Imidlertid ser det dog ud til, at Liquid stiller med træneren daps. Det bliver første gang i 18 måneder, at daps spiller en officiel kamp. Sidst den 30-årige canadier var på serveren, var det med holdet Orgless tilbage i april sidste år.

Organisationen har da også afsøgt andre muligheder end at stille med daps. Det afslørede Stewie2K på sin Twitch-stream. Her fortalte han, at Liquid havde henvendt sig og spurgt, om han ville være villig til at flyve til Europa som stand-in i sidste øjeblik.

Ifølge Dust2.us har Liquid dog alligevel besluttet at bruge daps.

Liquid spiller deres åbningskamp ved ESL Pro League den 20. september, hvor de møder Virtus.pro i gruppe D.

Liquid stiller med følgende holdkort ved ESL Pro League:

  • Canada daps

  • Canada NAF

  • USA oSee

  • YEKINDAR

  • Rainwaker

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.