WOPA VINDER POWER LIGAEN SÆSON 27
LIVE
Maniac var angiveligt lidt for nærgående til et afterparty efter et CS-event i sommer.

Maniac trækker sig fra Pro League efter anklager om sexchikane

Endnu en omgang beskyldninger ryger schweizerens vej - nu trækker han sig fra ESL Pro League.

Selvom ESL Pro League kun lige er gået i gang, er Maniac allerede færdig i denne omgang.

Den 34-årige schweizer skriver på X, at han trækker sig efter de beskyldninger, som onsdag eftermiddag er kommet mod ham.

Beskyldningerne kommer fra X-brugeren Hannah Marie TZ, der i et længere opslag beskriver, hvordan Maniac befamlede hende og rørte hende upassende steder til et afterparty efter et CS2-event.

Jeg blev gentagne gange befamlet og upassende rørt over tre timer, hvor jeg følte mig ude af stand til at rejse spørgsmålet og bange for at overlade andre kvinder til hans nåde, skriver hun blandt andet.

I sit opslag sætter hun ikke ord på, præcist hvilket CS2-event det var til, men hun skriver selv i et andet opslag på X, at hun har været til IEM Katowice og BLAST Premier Spring Finals i London, hvorfor sidstnævnte event må formodes at være stedet.

Efter oplevelserne med Maniac gik hun til eventarrangøren, som undersøgte sagen internt og senere har bekræftet hendes oplevelser, skriver hun.

Maniac: "Det er ikke den, jeg er"

Maniac selv har onsdag aften selv lagt et længere opslag ud på X, hvor han går i rette med anklagerne. Han skriver blandt andet, at han har en anden opfattelse af begivenhederne, men at han anerkender personens ret til at have en anden opfattelse.

Selvom jeg ikke accepterer denne version af begivenhederne som sandheden, har denne person ret til at have oplevet dem på den måde, og det vil jeg ikke modsige. Jeg tager disse sager ekstremt alvorligt, og det har jeg altid gjort. Jeg kan ikke forestille mig, at jeg har bragt nogen i en form for ubehag, uro eller pine. Det er ikke den, jeg er.

Jeg føler, at titlen på indlægget er misvisende, og jeg tror ikke, at der fandt noget seksuelt overgreb sted, skriver Maniac blandt andet i opslaget.

I sidste uge røg der ligeledes beskyldninger afsted mod Maniac, da sticker-kreatøren ARKO beskyldte Maniac for at have initieret en affære med hans kone.

Beskyldningerne fik ikke Maniac til at reagere, men det gør han nu, da han slutter sit opslag af med at skrive, at han trækker sig fra ESL Pro League, hvor han ellers var blandt eksperterne på den engelske stream.

Af hensyn til broadcasten vil jeg fjerne mig selv fra EPL. Jeg nægter at distrahere publikum fra Counter-Strike, og det er i alles bedste interesse, at jeg tager et skridt tilbage, slutter han opslaget.

Dust2.dk har kontaktet både BLAST, ESL samt PGL for at høre, om anklagerne mod Maniac får betydning for hans involvering i deres respektive broadcasts. PGL og ESL er vendt tilbage, og det kan du læse mere om her.

Ligesom i sidste uge har Dust2.dk henvendt sig til HLTV for at høre, om beskyldninger får dem til at genoverveje, om Maniac, der tidligere i år var vært på HLTV Awards, skal have tjansen igen til januar. HLTV har ingen kommentarer.

Læs begge opslag herunder:

Faktaboks

Hannah Marie ZT

Denne sommer blev jeg gentagne gange seksuelt overfaldet af CS2-broadcasttalentet Mathieu "Maniac" Quiquerez til en Counter-Strike-efterfest. Jeg blev gentagne gange befamlet, upassende rørt, gnubbet op ad og grebet bagfra, trods tydeligt ubehag og ingen gensidig respons fra min side. Hændelsen fandt sted omkring kl. 2 om natten og inkluderede upassende berøring og klemning af intime områder, strøgning af indersiden af mine ben, greb om min talje og at gnide sig op ad mig bagfra. Dette skete gentagne gange og konstant fra omkring kl. 23 og indtil festen sluttede.

Selvom Maniac_CSGO var beruset, virkede han meget bevidst om sine handlinger i mindst den første time af hændelserne. Han var særligt bevidst med sine tidlige greb og befamlinger, hvilket kom som et komplet chok for mig. Da arrangementet sluttede, var jeg så chokeret og rædselsslagen, at jeg kastede op på vej hjem.

Jeg har rapporteret hændelsen til en relevant virksomhed, som gennemførte en intern undersøgelse. Efter jeg anmodede om en opdatering, afslørede de for nyligt, at undersøgelsen var afsluttet og bekræftede mine anklager. Af hensyn til fortrolighed vil jeg ikke afsløre, hvilken virksomhed det drejer sig om, eller hvem der udførte undersøgelsen. Jeg vil dog afsløre, at efter jeg bad om skriftlig bekræftelse af deres undersøgelse, kom jeg ved en fejl med på en e-mail, hvor en af deres medarbejdere indrømmede, at de planlagde at ignorere mine gentagne anmodninger om skriftlig anerkendelse af undersøgelsens resultat.

Jeg deler min oplevelse offentligt i håb om, at andre kvinder kan beskytte sig selv og undgå risikoen for seksuelt overgreb fra Maniac. Jeg ved, at jeg ikke var den eneste kvinde, der blev målrettet den aften, og jeg måtte også fysisk trække ham væk fra andre kvinder. Jeg ønsker også, at folk skal vide, hvor udfordrende det er at bringe problemer med seksuelt overgreb frem i denne branche, selv når man gør det uden for offentlighedens øjne.

Da jeg ved, at den virksomhed, der udførte den interne undersøgelse, ikke kan videregive oplysningerne til Counter-Strike broadcast-holdene på grund af deres egne fortrolighedsaftaler og politikker, frygter jeg, at Maniac stadig vil få adgang til disse miljøer og potentielt skade andre kvinder. Dette føles som min eneste mulighed for virkelig at have hjulpet og beskyttet andre.

Der er mange kvinder, der modigt er stået frem med deres oplevelser med mænd i esports-, gaming- og streamingmiljøer de seneste uger. Jeg håber, at alle, der er stået frem, ved, hvor inspirerende de er—jeres mod hjælper andre med at tage afstand fra upassende opførsel. Jeg håber, at min beslutning om at stå frem vil hjælpe mindst én anden overlevende til ikke længere at føle sig alene.

Tak.

Faktaboks

Maniac

Jeg er lige blevet gjort opmærksom på anklagerne, og mit blod frøs i mine årer. Jeg har en markant anderledes erindring om de begivenheder, der beskrives fra den aften, men jeg er ikke sikker på, om det virkelig betyder noget. Jeg ankom til den nævnte efterfest kl. 00.30, hvilket min Uber-kvittering vil bekræfte, så jeg ved ikke, hvordan noget kunne være startet kl. 23. Jeg var heller ikke på dansegulvet før kl. 00.45. Vi flirtede i et stykke tid med forståelsen af, at det var gensidigt. Vi var ude i det åbne, midt i en lille gruppe mennesker, der dansede.

Denne person havde selvfølgelig ret til at ændre mening under disse interaktioner. Hvis jeg ikke opfangede signalerne om, at fortroligheden ikke længere var accepteret, er det fuldstændig min fejl og helt uacceptabelt. Selvom jeg ikke accepterer denne version af begivenhederne som sandheden, har denne person ret til at have oplevet dem på den måde, og det vil jeg ikke modsige. Jeg tager disse sager ekstremt alvorligt, og det har jeg altid gjort. Jeg kan ikke forestille mig, at jeg har bragt nogen i en form for ubehag, uro eller pine. Det er ikke den, jeg er.

Jeg føler, at titlen på indlægget er misvisende, og jeg tror ikke, at der fandt noget seksuelt overgreb sted. Jeg mener, at upassende opførsel er det eneste, som dette bør starte og slutte med. Af hensyn til broadcasten vil jeg fjerne mig selv fra EPL. Jeg nægter at distrahere publikum fra Counter-Strike, og det er i alles bedste interesse, at jeg tager et skridt tilbage.

#1(Med 4 svar)
4. september 2024 kl. 20:09
soga
Synes altid de her sager er ret specielle. Påstand mod påstand. Skyldig indtil det modsatte er bevist, det koster så jobbet.

Har han også dræbt nogle, siden hun referere til overlevende?
#3(Med 3 svar)
4. september 2024 kl. 20:43
MeRo
Nu er der endnu en kvinde som kommer med samme anklage mod ham.
x.com/Dampptowel/status/1831390482229780511
#9(Med 2 svar)
4. september 2024 kl. 21:46
Dennis
Jeg er mest overrasket over han ikke har fået en på lampen den aften. Suk, det var tider dengang en idiot bare fik en på lampen og tog hjem med ondt i hovedet.
#11(Med 1 svar)
5. september 2024 kl. 07:48
Hateville
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Arh ja. Da vold var fedt.
#12(Med 0 svar)
5. september 2024 kl. 08:14
Dennis
Kommer du væk fra skærmen i ny og næ? I dag bliver folk stukket ned, tævet til døde, osv osv... Og selvfølgelig hængt ud til offentlig skue så snart nogen er det mindste krænket. Det var rent faktisk gode tider dengang man ikke frygtede andet end en på hovedet, hvis man spillede lidt for smart i byen. Og ud fra mine erfaringer er jeg virkelig overrasket over at den opførsel ikke har fået en eller anden til at reagere fysisk.

Hvis man ikke forstår at vold er det mest menneskelige udover sex, så er man enten meget naiv eller ikke ret gammel. Vold er bestemt ikke fedt, men det kan bare ikke undgås især når alkohol/kærlighed er involveret.
#2(Med 13 svar)
4. september 2024 kl. 20:36
Hunt
Bare det at hun siger "fra kl 23" men der er bevis for at han ikke ankom før "kl 0.30"....

"jeg ikke afsløre, hvilken virksomhed det drejer sig om, eller hvem der udførte undersøgelsen"
-lol, jeg har beviser men vil ikke vise dem..

Når det er påstand mod påstand sådan her, så er den jo umulig for en mand at bevise man ikke er skyldig. Hvis man vælger at tage til en fest, drikke og danse, hvor man selv og andre er fulde, så gør folk dumme ting. (Fair nok, nogle ting er så dumme/ulovlige at det klart ikke er OK, men småting som det her, er imo indenfor "shit happens" når man er fuld til en fest).

Klart det er umuligt for os udefra at se hvor galt det var og vil jo nok gætte på sandheden ligger et sted midt i mellem hvad hver part siger..
#4(Med 12 svar)
4. september 2024 kl. 21:00
Vinther
Så hvis vi antager det er sandt, at han har klemt hende intime steder, så vil du klassificere dem som småting og iflg. Din mening indenfor shit happens når man er fuld.

Du er jo komplet idiot menneske, kæft en tard.

Hvorfor poster Maniac ikke bare sin kvittering?
#7(Med 0 svar)
4. september 2024 kl. 21:50
Dennis
Vi aner ikke hvordan stemningen var, hvordan deres relation var, om han troede de var et sted hvor han kunne tillade det, osv osv osv. Uanset hvordan du vender og drejer den, så er det umuligt at dømme et andet menneske uden beviser. Og den her tendens i nyere tid med at især mænd skal slagtes blot fordi en kvinde kommer med en anklage, er sygelig.

Seksuelle overgreb er det værste der findes, men der er fandme langt fra et ægte overgreb, til at man står og flirter med en i baren, og tager hende på røven.

Hvorfor kræver du at den anklagede skal bevise sin uskyld? Kan du se hvordan du er en del af problemet? Hele vores retssamfund er bygget på uskyldig til det modsatte er bevist.
#10(Med 10 svar)
4. september 2024 kl. 22:08
Hunt
Det er dig som antager alt hvad hun siger er rigtigt og alt hvad han siger er fake. Hvad er det for en indstilling at have, når det er påstand mod påstand?

Vi sidder udefra kun med små bidder af hvad der måske og måske ikke er sket, og du er fuldt ud på "han er jo nok skyldig hvis hun siger det".

Man har selv taget et valg om at tage til fest hvor man drikker og danser, men er selv fuld og folk omkring en er fulde. Man gør dumme ting når man er fuld, men man har 100% selv taget valget om at stå fuld til en fest kl 2 om natten.

DU er en del af problemet her..
#13(Med 9 svar)
5. september 2024 kl. 16:35
ZoNe
Jeg læse hans kommentar til episoden som at det er sket men han ser det fra en anden vinkel, og siden han trækker sig er vel en form for anerkendelse af et problem med ham selv🤷🏼‍♂️
#16(Med 8 svar)
5. september 2024 kl. 19:35
Hunt
Det er dig som per automatik antager hvad hun siger er rigtigt og hvad han siger er forkert. Uden nogen form for logisk kildekritik overhovedet.

Uden du ved noget, DU er problemet.
#21(Med 7 svar)
5. september 2024 kl. 22:22
ZoNe
Tja person angreb har du styr på. Beklager jeg gad prøve, ej en mute knap ville være lækkert nu...
#22(Med 6 svar)
5. september 2024 kl. 23:07
Hunt
Prøv lige at læs #16 igen og se på dig selv, DU er problemet.

I stedet for at tude "jeg prøvede, men mute ham pls"
#28(Med 5 svar)
6. september 2024 kl. 12:49
ZoNe
Gider simplethen ikke læse en dyt fra dig mere, så virkelighedsfjern som dig skal man lede længe efter. Heldigvis er der mange flere oplysninger fremme i sagen nu og kan se en anden nævne din absurde kommentar om kvinder…
#29(Med 4 svar)
6. september 2024 kl. 16:24
Hunt
Igen går du bare til angreb på mig som den spade du er, i stedet for at svare ordentligt på hvad jeg skriver.

Tag dig sammen tak

Det er dig som antager en hel masse uden der er kommet nogle oplysninger ud overhovedet.

Jeg holder igen siden overhovedet, jeg påpeger udelukkende at vi skal se flere informationer før vi ødelægger en mands liv. På baggrund af ja, ingenting. Sådan noget ned retssikkerhed og man er uskyldig til andet er bevist. Men du går måske ikke ind for retssikkerhed som koncept?
#30(Med 3 svar)
6. september 2024 kl. 19:42
ZoNe
Jeg angreb ikke dig, svarede bare på din kommentar og blev svinet tilbage som svar.
#31(Med 2 svar)
6. september 2024 kl. 23:02
Hunt
"Du er jo komplet idiot menneske, kæft en tard."

Indleder du med....
#33(Med 0 svar)
7. september 2024 kl. 09:45
ZoNe
Ikke mit opslag du henviser til der 🤷🏼‍♂️
#34(Med 0 svar)
7. september 2024 kl. 09:46
ZoNe
Dette var mit 1 svar: Jeg læse hans kommentar til episoden som at det er sket men han ser det fra en anden vinkel, og siden han trækker sig er vel en form for anerkendelse af et problem med ham selv🤷🏼‍♂️
#5(Med 0 svar)
4. september 2024 kl. 21:16
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
"Da arrangementet sluttede, var jeg så chokeret og rædselsslagen, at jeg kastede op på vej hjem."


Det er ligesom at sige når man har tømmermænd at det måtte da være fordi man spiste noget dårligt mad igår at man har det skidt.

wtf er det for noget at sige, hvordan kan det nogensinde være hans skyld at hun ikke kan holde sit alkohol og kaster op LOL


"og jeg måtte også fysisk trække ham væk fra andre kvinder."

Når okay så han måtte kun danse og ligge an på hende eller hva? WTF

Gud hvor ville jeg dog ønske alle folk ville stoppe med at blive så fucking krænket over alt og alle ting, kan godt være Maniac har været en hat den aften, men sig nu bare pyt og så sig noget til manden selv dagen efter, så får man ofte en undskyldning, nogle gange drikker man for meget, det her med at smide ham total under bussen på sociale medier og koste ham jobbet osv, det er simpelthen så usselt og kujon agtigt.

Det er sådan det er at være ude og "clubbe den" Mænd ligger an på kvinder og vice versa. Måske de skulle blive voksen og så holde igen med natklubbene, en restaurant med noget godt mad, drinks og vin er hvad "voksne" mennesker gør. Ikke tager på danseklub med techno music og laser lys. Det er for unge 18 årige der gerne vil have et tinder knald....
Det er så underlig en kultur der er blevet lavet omkring det der, kvinder vil gerne have opmærksomhed fra mænd på diskotekerne, men så snart de så bliver ædru, tænker de, det er ikke så fedt alligevel og så går de ellers på soME. Glad for jeg ikke er ung og single idag, jesus christ, er der overhovedet nogle mænd, eller skulle jeg sige personer for ikke at krænke, der får onenight stands i klubberne mere? Man er jo fandme bange for bare så meget som at kigge skævt på et individ, så bryder fanden løs.
#6(Med 14 svar)
4. september 2024 kl. 21:14
aGk
Dust2TV sub
Hvorfor går man ikke til politiet hvis man mener at man er blevet seksuelt overgrebet?
#8(Med 7 svar)
4. september 2024 kl. 21:40
Dennis
Fordi politiet er fuldstændig ligeglad med hans status, og hun ikke vil få ekstra likes på twitter ud af det.
#14(Med 6 svar)
5. september 2024 kl. 16:50
JakobHelms
Du er så langt ude.
#23(Med 5 svar)
6. september 2024 kl. 01:24
Dennis
Du forstår slet ikke hvor meget jeg sætter pris på, at en som dig synes dårligt om mig.
#25(Med 4 svar)
6. september 2024 kl. 03:35
JakobHelms
Det tror jeg faktisk godt jeg forstår, og jeg er slet ikke overrasket over at du bliver helt vild i varmen over, at nogen ikke kan lide dig :-).
#26(Med 3 svar)
6. september 2024 kl. 10:45
Dennis
Det er morsomt at du ikke selv forstår hvor uintelligent man skal være, for at kunne misforstå så kort et indlæg. Nej, jeg synes bare du er en kæmpe klovn, og derfor er det bekræftende for mig at du af alle mennesker herinde synes dårligt om mig.
#27(Med 2 svar)
6. september 2024 kl. 11:40
JakobHelms
Okay, ja, det forstod jeg faktisk netop godt :-).
#32(Med 1 svar)
7. september 2024 kl. 02:19
Dennis
Så lær at udtrykke dig ordentligt. Du giver udtryk for at du ikke fatter hvad der foregår.
#35(Med 0 svar)
7. september 2024 kl. 10:49
JakobHelms
Waaaahh
#15(Med 5 svar)
5. september 2024 kl. 16:54
JakobHelms
Det kan der være mange grunde til. Undersøgelser viser at det f.eks. kan være fordi, det er retraumatiserende at skulle sidde og gennemgå det på den måde og i den setting, at mange kvinder ikke føler sig taget seriøst når de fortæller de her historier, og fordi det ret sjældent fører noget med sig.

Du kan jo også bare se kommentarsporet herinde, hvor nogle brugere nærmest mener at det eneste legitime bevis ville være vidnesbyrd fra samtlige tilstedeværende til festen og kameraoptagelser med timestamps på. Så kan jeg sgu egentlig godt forstå, at man ikke gider spilde sin tid på at sidde og fortælle en politibetjent at man var til en fest, hvor en fyr blev ved med at lade som om at han faldt, for så at gribe fat om en og gramse på en.
#17(Med 4 svar)
5. september 2024 kl. 19:40
Hunt
Hvis er er lavet en "intern undersøgelse" der viser det hun siger er rigtigt, så bring det dog frem. Der er ingen verden hvor man bare kan sige "det er undersøgt og de fandt frem til jeg havde ret, men lad os ikke kigge mere ind i det, for jeg har ret".

Hvis man kommer frem med sådanne hårde beskydninger mod en anden person og bare siger "jeg har beviser, men dem holder jeg lige for mig selv". Hvad er det for noget?
-source? trust me bro

Simple skal til Masonic
-Trust me bro.... den holder jo ingen steder. Hun har allerede ødelangt rigtig meget for ham, uden vi reelt set ved hvad der er op og ned... Du er nødt til også at tænke på mandens konsekvenser, ligemeget hvad der rent faktisk er sket.
#18(Med 3 svar)
5. september 2024 kl. 19:44
JakobHelms
Den må du tage med nogle andre.
#19(Med 2 svar)
5. september 2024 kl. 19:47
Hunt
Du bringer den selv op.
#20(Med 1 svar)
5. september 2024 kl. 19:49
JakobHelms
Ja, jeg ville bare høfligt fortælle dig, at jeg har set din besked, og at det er helt med vilje, at jeg ignorerer den :-).
#24(Med 0 svar)
6. september 2024 kl. 01:24
Dennis
Waaaahh
#36(Med 0 svar)
10. september 2024 kl. 15:21
c0bb
Hvor er der meget victimblaiming i de her kommentare. Gal en chauvanistisk incel debat der kører herinde...
#37(Med 0 svar)
10. september 2024 kl. 16:18
LemieuX
hende der Eefle Depoortere må gerne klemme mig alle steder
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.