Victory Zigzags træner bannet for snyd
Først blev joel suspenderet af ESIC for potentiel matchfixing, og nu er holdets træner, Hardwell, blevet bannet for snyd på FACEIT.
Det fremgår på FACEITs hjemmeside.
På hjemmesiden fremgår det ikke tydeligt, hvilken form for snyderi han er blevet bannet for, men ifølge den russiske træner er han i hvert fald uskyldig.
bubble, som selv spiller for Victory Zigzag, skriver nemlig på X, at Hardwell har fortalt ham, at han kun er blevet bannet, fordi han brugte en computer fra en netcafe.
Efter episoden med joel er bubble dog ikke sikker på, om han stole på Hardwell, hvorfor han ikke længere vil være involveret i hele situationen.
Dust2.dk har taget kontakt til BLAST for at høre, om Hardwells ban har indflydelse på holdets spot i den kommende Showdown-turnering. BLAST er ikke vendt tilbage på henvendelsen endnu.