Kæmpe hitbox-fejl fundet i CS2
Har du også sigtet lige på en spillers hoved, men spillet siger, du ikke har ramt modstanderen?
Så er du ikke den eneste, da flere videoer er dukket op på X (tidligere Twitter), hvor det ses, at der er en klar fejl med hitboxes i CS2.
X-brugeren Joleksu har blandt andet lagt en 37 sekunder lang video op, hvor det er helt tydeligt, at han sigter direkte på en modstanders hoved, men spillet ikke registrerer, at han bør ramme modstanderen.
I en kommentar til opslaget deler den kendte kommentator Launders sin egen oplevelse med fejlen i spillet. Her ses han tydeligt forvirret, efter ikke at have dræbt en modstander, som var i gang med at defuse bomben.
Angiveligt skulle fejlen være størst, når man kigger nedad med en kniv i hånden, eller mens man holder bomben.
Joleksus video kan ses her: