WOPA VINDER POWER LIGAEN SÆSON 27
LIVE
HUNDEN er træner på POWER Liga-holdet Sashi

HUNDEN, blaq og NoProblemGuy peger på talenter

Det kan muligvis være, at der ligger nogle uslebne diamanter og gemmer sig i 1. divisionen.

Gennem utallige sæsoner og årevis med POWER Ligaen er flere danske stjerner kommet gennem Danmarks førende liga.

Men hvem er de næste stjerner i rækken?

Dust2.dk har bedt HUNDEN, blaq og NoProblemGuy om at pege på én spiller hver i 1. divisionen, som de har et godt øje til, uanset hvorfor det nu skulle være.

Beccie - Preasy Rising

Den første spiller på listen, er en spiller, der har en fortid hos Sashi, og derfor kender HUNDEN også ekstra godt til Beccie.

Preasy Rising-spilleren har imponeret denne sæson, og så snart kommunikationen bliver forbedret, som ikke burde være et problem under Preasys kompetente ledelse, er der en stor spiller gemt i den 17-årige rifler.

Jeg synes, at en af de største talenter i dansk CS i øjeblikket er Beccie fra Preasy Rising. Jeg tror, at Rising er et godt projekt for Beccie til at tage den næste skridt på scenen.

Han er en vildt dygtig individuel spiller, som stadigvæk mangler en del på hans kommunikation, og det tror jeg helt sikkert kan udvikles i samarbejde med Equip og resten af Preasys bagland, udtaler HUNDEN til Dust2.dk.

oJay - Falcons

Er han den nye cadiaN?

oJay fra Falcons er både ingame leader og AWP'er for Falcons-mandskabet, der banker på til oprykning, og det har blaq i særdeleshed også fået øjnene op for.

oJay fra Falcons har fået en god start på sin sæson. Der er nogle gode modstandere i 1. divisionen, så at han har leveret så god en performance, som hans statistikker viser, er stærkt. Særligt når man tænker på, at han er deres AWP og IGL. Han kunne meget vel være på vej videre i sin karriere snart, fortæller blaq til Dust2.dk

VireZ - SERA

Den sidste spiller på listen er måske en lidt større overraskelse, da resultaterne og statistikkerne ikke taler den største sag for VireZ fra SERA.

Det har NoProblemGuy, som spiller for IMA PROBLEM og som underviser på Højer Designefterskole, dog set igennem fingre med.

Ifølge POWER Liga-spilleren virker det til, at VireZ læser spillet på et højt niveau, ligesom han heller ikke er bange for at tage teten og søge åbninger.

Jeg synes personligt, VireZ har set lovende ud, når jeg har set SERA spille. Det er ikke, fordi han er den bedste mekaniske spiller, selvom jeg heller ikke synes, at han hakker bagud på det punkt, men når jeg har set dem spille, virker det til, at han forstår spillet meget godt taktisk. siger NoProblemGuy til Dust2.dk og tilføjer:

Samtidig virker han heller ikke bange for at lave plays, hvilket er vigtigt i en AWP'er, specielt på 1.divisionsniveau. Derudover synes jeg også bare, det er fedt at se nogen nye ansigter i 1.divisionen klare sig godt, så forhåbentligt bliver han på et dansk hold.

#1(Med 1 svar)
18. oktober 2023 kl. 13:31
zEden
Beccie er (måske) det største talent i ligaen siden sl1m3?

Astralis talent må godt nok føle sig snydt over ik have taget fat i ham. Preasy har sku været heldig med at hive sådan en stjerne
#2(Med 0 svar)
18. oktober 2023 kl. 16:16
hvalrus
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Sølv Sæsonkort Sæson 16
#3(Med 0 svar)
20. oktober 2023 kl. 02:55
TheOneAndOnly
Ja uanset hvad for et menneske man er så kan man godt få opmærksomhed hos DUST2
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.