Spinx er havnet i shitstorm
Den israelske riffelspiller Spinx har tiltrukket sig en del kedelig opmærksomhed i kølvandet på at have liket flere pro-israelske opslag på det sociale medie X.
Disse likes har fået flere brugere helt op i det røde felt, og kritikken hagler nu ned over den 23-årige Vitality-spiller.
Spinx er blandt andet blevet beskyldt for at være racist på både X og i et forum på den franske hjemmeside Jeuxvideo, og flere er sågar af den opfattelse, at Vitality bør smide ham på porten som konsekvens.
Den franske organisation er dog ikke gået så vidt. De har kort og kontant meldt ud, at hele episoden vil blive behandlet inden for organisationens fire vægge:
Angående gårsdagens begivenheder.
De passende foranstaltninger er blevet truffet internt, og vi undgår enhver ekstern kommunikation for ikke at forværre situationen.
Det fremgår af kommentarfeltet, at utilfredsheden med Vitalitys håndtering af sagen er stor. Du kan læse opslaget og de tilhørende kommentarer ved at klikke her.