Sådan så det ud, da PGL afholdt major i Stockholm i 2021.

Sådan er vejen til majoren i København

PGL CS2 Major Copenhagen 2024 er langt ude i fremtiden, men vejen dertil begynder den 18. december.

Selvom PGL CS2 Major Copenhagen 2024 først løber af stablen til marts i det nye år, så er forberedelserne allerede i fuld gang.

Turneringsarrangøren PGL har i dag meldt ud, at håbefulde hold vil modtage invitationer til den lukkede kvalifikation til RMR-turneringerne den 18. december baseret på Valves verdensrangliste.

Men vejen til majoren er lang og forvirrende, så vi på Dust2.dk har lavet en oversigt til dig.

Faktaboks

Her er forløbet frem mod majoren i København:

Majorkvalifikationerne er opdelt i tre regioner: Europa, Amerika og Asien.

Der er tre faser i kvalifikationen til majoren.

De åbne kvalifikationer

Først spilles de berygtede åbne kvalifikationer. Alle kan tilmelde sig.

I Europa har vi fire åbne kvalifikationer og tilmeldingen er allerede nu åbnet:

I Europa har hver åben kvalifikation fire pladser på højkant til den lukkede kvalifikation - 16 i alt.

De lukkede kvalifikationer

Herefter skal de lukkede kvalifikationer spilles. De giver hold adgang til RMR-turneringerne.

Europa har to lukkede kvalifikationer med 16 hold i hver.

Hver af de to kvalifikationer består af otte hold fra de åbne kvalifikationer og otte hold inviteret på baggrund af deres placering på Valves regionale rangliste.

I alt 16 europæiske hold modtager en direkte invitation til den lukkede kvalifikation.

Ud af de 32 hold på deltagerlisten går 21 videre til RMR-turneringen.

Datoerne for de lukkede kvalifikationer er ikke offentliggjort endnu. Invitationerne sendes ud den 18. december af PGL.

RMR-turneringerne

Sidste skridt på vejen til majoren er RMR-turneringerne. Der afholdes én for hver region og de spilles på LAN.

  • Bukarest - Europa 14.-24. februar.

  • Shanghai - Asien 26.-28. februar.

  • Mexico Montery - Amerika 1.-4. marts.

Den europæiske RMR har 32 hold på deltagerlisten, hvoraf 17 går videre til majoren.

11 hold er inviteret direkte til den Europæiske RMR på baggrund af deres placering ved BLAST.tv Paris Major 2023.

De resterende 21 hold besættes af hold fra den lukkede kvalifikation.

De 32 hold deles ind i to grupper á 16.
Otte hold fra hver gruppe går videre til majoren.
Tre hold fra hver gruppe skal spille om den sidste europæiske plads ved majoren.

Valves verdensrangliste

Som noget nyt introducerede Valve deres egen regionale verdensrangliste forud for majoren i Paris. Udformningen af ranglisten er blevet redigeret flere gange sidenhen, selvom selve opdateringer af ranglisten er sjælden.

Verdensranglisten bruges til at bestemme hvilke hold, der skal modtage en invitation til de lukkede kvalifikationer til majoren og dermed springe de frygtede åbne kvalifikationer over.

Valves verdensrangliste blev sidst opdateret den 3. november, og som den flittige læser nok vil bemærke, så er der sket rigtig meget på holdkortene siden, og der kan stadig nå at ske mere endnu inden invitationerne til den lukkede kvalifikation til RMRen bliver sendt ud den 18. december.

Her er således top 10 på den europæiske rangliste fra starten af november. Syv ud af de ti hold har foretaget udskiftninger 3. november og et hold som Heroic har helt mistet deres spillerkerne, da cadiaN, jabbi og stavn stadig var på holdkortet.

Det kan derfor være svært at forudse, hvor f.eks. Heroic nu kommer til at ligge på ranglisten, som må formodes at blive opdateret inden invitationerne bliver sendt ud.

Europas top 10 fra 3. november ifølge Valves verdensrangliste:

1. MOUZ
2. G2
3. FaZe
4. Vitality
5. ENCE
6. NAVI
7. Virtus.pro
8. Monte
9. Danmark Heroic
10. Cloud9

Af danske mandskaber finder man følgende længere nede af listen:

12. Danmark Astralis
25. Danmark Preasy
29. Danmark ECSTATIC
31. Danmark Sprout
36. Danmark Espionage

Det er disse hold, der sammen med Sashi Esport skal håbe på at modtage en invitation til den lukkede major-kvalifikation den 18. december.

#1(Med 1 svar)
7. december 2023 kl. 23:35
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Okay, så det ser ud til, at Astralis nok slipper for de åbne kvals, også selvom vi må formode, at de mister nogle point, når udskiftningerne opdateres. Heroic gør nok ikke, da de har mistet deres core.
#2(Med 0 svar)
7. december 2023 kl. 23:47
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Jeg tror, det er rigtig svært at sige, for Valves rangliste vægter online turneringer og præmiepenge langt højere end f.eks. HLTV.

Der har Heroic alligevel klaret det bedre end Astralis på det seneste, på trods af hele stand-in ræset.

Med til det hører også, at der er flere tophold at konkurrere imod om invitationerne til den lukkede kvalifikation, da Heroic, NAVI, fnatic og Into the Breach alle har mistet deres garanterede plads i RMRen ved ikke at beholde en core fra majoren i Paris.

Preasy burde til gengæld ligge rigtig fint i svinget med deres sejr i CCT 2023 Online Finals 4 og de 100k USD der fulgte med.
#3(Med 3 svar)
7. december 2023 kl. 23:54
JakobHelms
"10 hold er inviteret direkte til den Europæiske RMR på baggrund af deres placering ved BLAST.tv Paris Major 2023." - Er det 10, fordi I ikke tæller ITB med?
#4(Med 2 svar)
7. december 2023 kl. 23:56
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Ja.

Heroic, NAVI, fnatic og ITB har ikke beholdt en kerne fra Paris, det samme gælder Liquid ovre i Americas.

ITB er så det eneste af de fem hold, som muligvis/sandsynligvis vil benytte sig af sub-finten og hente Thomas ind på holdet igen for så at skifte ham ud i første kamp.

Det er der dog ikke meldt noget ud om endnu, så vidt jeg ved, så derfor er det 10 for nu.
#5(Med 1 svar)
7. december 2023 kl. 23:57
JakobHelms
Enig i at de ikke har meldt noget ud, men tænker deres tweets fra forleden var en rimelig stærk indikator for, at de har en intention om at bruge reglerne så de beholder spottet :-). Jeg regner i hvert fald helt klart med at de springer RMR'en over, men nu må vi se :-).
#6(Med 0 svar)
8. december 2023 kl. 00:03
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
De kan ikke springe RMR'en over, men jeg forstår hvad du mener :)

Jeg ved ikke om det er sandsynligt, men en anden læsning af deres tweets er, at TSM "stjæler" deres spot ved i så fald selv at have en kerne med CYPHER, som de allerede har hentet.

Nu må vi se. Jeg er personligt mest spændt på den næste opdatering af den der rangliste, for det har været ret voldsomme skift tidligere, og vi ved aldrig om de har ændret i deres formel :/
#7(Med 0 svar)
8. december 2023 kl. 08:35
daxy
Dust2 fantasy vinder
Guld Sæsonkort Sæson 16
challengermode:D
#8(Med 1 svar)
8. december 2023 kl. 14:01
Daffestah
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Vi må formode der opdateres efter BLAST World Finals, når sidste præmier kommer ind.
#9(Med 0 svar)
8. december 2023 kl. 14:18
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Ja, det liner i hvert fald godt op med at invites sendes ud d. 18.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.