Preasy vinder endnu en turnering
Preasy vinder onlineturneringen European Pro League Season 12 med en sejr over tyske ALTERNATE aTTaX i finalen.
Danskerne nåede finalen efter at være blevet slået ned i lowerbracket af GODSENT. Her tog de en sejr over valdes TSM og fik siden revanche mod GODSENT, da de dystede mod svenskerne om finalepladsen.
I finaleopgøret mod ALTERNATE aTTaX blev der spillet bedst-ud-af-fem maps. Danskerne tog en samlet 3-1-sejr efter en overlegen præstation på Inferno, hvor de ikke tabte en eneste T-runde.
Særligt refrezh spillede en god finalekampen med en gennemsnitlig rating på 1.42 over de fire maps.
I sidste måned løb Preasy med sejren i CCT Online Finals 4, og nu står de igen øverst på podiet. Denne gang er det dog en betydeligt mindre præmiesum, de kan se frem til, da førstepladsen i EPL blot tildeles 76.000 kroner.
European Pro League var Preasys sidste turnering i efterårssæsonen, der stort set ikke kunne ende bedre.
Det danske mandskab er i øjeblikket rangeret som verdens nummer 33 og står til at modtage en invitation til den lukkede kvalifikation til den europæiske RMR-turnering, der giver adgang til majoren i København.