Dust2.dk erfarer: 00NATION i dialog med tidligere fnatic-spiller og ENCE-stand-in
00NATION har udset sig erstatninger for niko og susp.
Her skulle organisationen nemlig angiveligt være interesserede i at hente den tidligere fnatic- og OG-spiller FASHR såvel som VLDN, der for nylig var stand-in for ENCE.
Det erfarer Dust2.dk.
Hvorvidt aftalen mellem birdfromskys 00NATION og de to spillere allerede er på plads, har vi ikke kunnet finde ud af, men ifølge vores oplysninger skulle organisationen i hvert fald være meget interesserede i at hente de to spillere ind til at udfylde de resterende pladser på holdkortet.
FASHR kender da også birdfromsky yderst godt. De to har nemlig spillet sammen i både Lyngby Vikings og ECSTATIC, hvorefter FASHR blev købt af fnatic.
Hård start
00NATION har ikke formået at bryde igennem til top 30, siden organisationen hentede blandt andre birdfromsky og niko tilbage i august.
I øjeblikket ligger holdet blot nummer 65 på HLTV's rangliste, mens de peakede som nummer 34 i september. Det skal birdfromsky forsøge at lave om på, når holdet bliver fuldendt, og de starter op efter vinterpausen.
Skulle rygterne være sande, kan 00NATION ende med at blive:
-
birdfromsky
-
JDC
-
syrsoN
-
FASHR
-
VLDN
-
pita (Coach)