Bundholdene skal i kamp i dag
POWER Ligaens 28. sæson er i fuld gang, og vi er netop nu i gang med sidste spilleuge, inden den i næste uge står på transfer og et - for nogle velfortjent - hvil, inden anden halvdel af grundspillet venter senere på måneden.
Flere af POWER Ligaens hold har spillet deres del af af kampene og kan derfor allerede holde vinterferie nu, men for Sashi og Linx Legacy i bunden af tabellen er der stadig et par kampe på programmet.
For Sashis vedkommende skal de allerede klokken 18:00 onsdag aften i ilden mod sidste sæsons finalister fra Astralis Talent.
Begge mandskaber har indtil videre i denne sæson tabt flere kampe, end de har vundet, hvorfor tre point vil lune begge steder.
Både Sashi og Astralis Talent spillede med i den åbne BLAST-kvalifikation tirsdag, og her blev runde tre endestationen for begge mandskaber, der måtte se Preasy ende som bedste danske mandskab ved at nå runde fem i kvalifikationen, som NIP vandt.
Onsdag aften byder desuden også på opgøret mellem et andet af POWER Ligaens bundhold, Linx Legacy, som står overfor XI Esport klokken 21:00, mens der også er kampe fra både AceZone 1. division og AceZone 2. division B.
Onsdag sender vi følgende kampe på Dust2tv:
18:00 - Astralis Talent vs. Sashi Esport (POWER Ligaen)
19:00 - Future Gaming vs. Sørby Esport (AceZone 2. division B)
20:00 - Sashi Academy vs. Kronjyllands Esport (AceZone 1. division)
21:00 - XI Esport vs. Linx Legacy (POWER Ligaen)