TSM henter infamøs svensker
Det er ikke mere end to dage siden, at TSM præstenterede danske Rejin som ny coach, og nu kan de også løfte sløret for en ny femtemand.
TSM henter nemlig svenske joel ind på en to måneder lang prøveperiode.
Holdet er dermed atter fuldtalligt, efter de sendte CYPHER til det nye BLEED.
Det er en lettere kontroversiel erstatning de har fundet sig i joel, der har været under mistanke for match-fixing og derfor blev suspenderet af ESIC.
Suspenderingen bliver dog løftet fra den 6. januar, da esportens vagthund ikke fandt nogle endegyldige beviser mod den 19-årige svensker.
joel har senest spillet med Victory Zigzag-holdet, der blandt andre talte danske mertz og mupzG. Holdet kvalificerede sig til BLAST Premier Fall Showdown sidste år, men blev dog diskvalificeret af turneringsarrangøren efter joels suspendering.
Holdet trak desuden yderligere overskrifter, da deres russiske coach, Hardwell, modtog et ban for snyd på FACEIT.
Da ESIC løftede suspenderingen udtalte joel, at han havde fået endnu en chance, og at han ville gribe den og få mest muligt ud af det.
Nu har han altså foreløbig fået en chance hos TSM i de kommende to måneder.
TSM består af:
-
JACKZ
-
valde
-
interz
-
MoDo
-
joel
-- -
Rejin (Coach)