birdfromsky er færdig i 00NATION
birdfromsky er fortid i 00NATION.
Den danske kaptajn afslører nemlig på X tirsdag, at han er blevet ledig på markedet og frit kan skifte til et andet hold.
Nyheden kommer ikke længe efter, at HLTV erfarede, at danskeren var blevet enig med 00NATION om at opsige sin kontrakt, fordi organisationen ville forlade Counter-Strike-scenen efter at have købt aktier for millioner af kroner i den britiske organisation Guild.
Mandag kom det desuden frem, at BIG havde været på rov hos 00NATION og hentet både JDC og syrsoN, hvilket efterlod birdfromsky som en af blot tre tilbageværende spillere.
Danskeren kom til 00NATION tilbage i august 2023, hvor han skiftede til klubben sammen med landsmanden niko. Sidstnævnte holdt dog ikke længe og er i øjeblikket lejet ud til Sashi.
I tiden med 00NATION formåede birdfromsky og kompagni aldrig at bryde igennem til HLTV's top 30-liste på trods af sejre i Pinnacle Cup V og European Pro League Sæson 11.
00NATION består nu af:
-
FASHR
-
VLDN