sycrones tropper fuldendte deres comeback mod Guild Eagles.

MOUZ fuldender flot comeback i overtid

Det startede skidt, men endte godt fra MOUZ.

Længe lignede det, at den første skuffelse i RMR B ville falde i kampen mellem MOUZ og Guild Eagles, men et flot comeback sendte favoritten ud af kampen med en 1-0-score.

Det tog dog tid for MOUZ at spille sig varme, og ved halvlegen så de ind i at skulle komme tilbage fra en 3-9-score på T-siden af Ancient. Selvom det så svært ud, så var det dog netop dét, MOUZ præsterede, da især Brollan var dygtig på T-siden.

Holdets svenske riffelspiller forvoldte store problemer for Guild-spillerne, og det var nok til at skyde MOUZ i overtid, da også det europæiske tophold, der ligger nummer fire i verden, sikrede ni T-runder.

I overtiden startede Guild Eagles dog ud, som de også startede opgøret, da de vandt de første to runder, men MOUZ var igen på pletten herefter. De næste fire blev nemlig hevet hjem af sycrones tropper, da de lukkede kampen 16-14.

MOUZ
16 - 14
Guild Eagles
Alle maps
MOUZ K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Sverige Ludvig 'Brollan' Brolin 26 - 20 +6 91.6 73.3% 1.45
Dorian 'xertioN' Berman 19 - 21 -2 78.4 76.7% 1.11
Jimi 'Jimpphat' Salo 19 - 19 +0 75.4 80.0% 1.09
Ádám 'torzsi' Torzsás 22 - 20 +2 67.1 70.0% 1.05
Kamil 'siuhy' Szkaradek 18 - 20 -2 67.6 63.3% 0.91
Guild Eagles K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Flatron 'juanflatroo' Halimi 29 - 20 +9 90.6 76.7% 1.34
Genc 'gxx-' Kolgeci 22 - 19 +3 76.8 53.3% 1.06
Dionis 'sinnopsyy' Budeci 17 - 16 +1 64.7 76.7% 0.99
Rigon 'rigoN' Gashi 16 - 25 -9 69.3 66.7% 0.91
Sener 'SENER1' Mahmuti 16 - 24 -8 62.8 76.7% 0.86
Faktaboks

16 hold fra RMR B kæmper om pladser videre til majoren i København.

For at gå videre til majoren, kræver det tre sejre i gruppespillet, mens man med tre nederlag er ude af løbet. Specielt er det dog for de tre hold, der går 2-3, da disse går videre til Last Chance-kvalifikationen, hvor der er yderligere én plads videre på spil.

De første kampe spilles som BO1, indtil man har enten to sejre eller to nederlag. Herfra bliver det BO3-kampe.

Sådan har holdene klaret sig indtil videre

1-0:

  • Vitality

  • MOUZ

0-0:

  • Spirit

  • ENCE

  • Monte

  • Danmark ECSTATIC

  • Apeks

  • OG

  • Cloud9

  • PERA

  • Danmark Astralis

  • Nexus

  • Danmark Preasy

  • Danmark Heroic

0-1:

  • GamerLegion

  • Guild Eagles

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.