Åbningssejre til Apeks og Cloud9
Sideløbende med, at ECSTATIC og Astralis sejrede i deres respektive kampe, blev der spillet yderligere to kampe, Apeks mod OG, og Cloud9 mod PERA. Disse to kampe bød på en sejr til Apeks og Cloud9, som begge gjorde kort proces.
Apeks havde ingen problemer med at slå OG på Ancient, hvor de var foran 8-4 ved pausen. Efter pausen fik OG blot én runde, mens Apeks ikke havde bare de mindste problemer med at køre sejren i hus, bl.a. takket være dette flotte ace, leveret af jkaem.
Samme suverænitet vandt Cloud9 ligeledes med mod ungarske PERA. Her gik HObbit og electroNic forrest i nedslagtningen af de ungarske RMR-debutanter. 10-2 ved pausen, og så var det en formsag, at lukke den til slutstillingen 13-3.
I skrivende stund afvikles den sidste kamp i dagens første af to spillerunder. Det er danskerbraget mellem Preasy og Heroic.
Uanset hvordan den kamp ender, står det fast, at netop Apeks og Cloud9 skal møde hinanden i næste runde.
16 hold fra RMR B kæmper om pladser videre til majoren i København.
For at gå videre til majoren, kræver det tre sejre i gruppespillet, mens man med tre nederlag er ude af løbet. Specielt er det dog for de tre hold, der går 2-3, da disse går videre til Last Chance-kvalifikationen, hvor der er yderligere én plads videre på spil.
De første kampe spilles som BO1, indtil man har enten to sejre eller to nederlag. Herfra bliver det BO3-kampe.
Sådan har holdene klaret sig indtil videre
1-0:
-
Astralis
-
ECSTATIC
-
Vitality
-
MOUZ
-
Apeks
-
Spirit
-
Cloud9
0-0:
-
Preasy
-
Heroic
0-1:
-
GamerLegion
-
Monte
-
ENCE
-
OG
-
Guild Eagles
-
Nexus
-
PERA