kNgV- har tidligere spillet for 00NATION og Immortals.

kNgV- og fnx i hed X-diskussion: Han blev sur under kampen

De spiller endda stadig på samme hold - i hvert fald for nu.

Stemningen er langtfra god i O PLANO-lejren i øjeblikket, da holdkammeraterne fnx og kNgV- onsdag startede en hed diskussion på X.

Mere præcist var kNgV- ude med riven i et interview til det brasilianske medie Draft5, hvor han kritiserede den tidligere SK-spiller fnx, blandt andet for ikke at kommunikere.

Lin (fnx, red.) blev ved med ikke at kommunikere på nogle maps, hvilket efter min mening gjorde meget skade (...) Jeg sagde: "Bror, jeg vil ikke spille CS på den måde med at blive småsur og ikke kommunikere; udtaler kNgV- til mediet.

Dette var begyndelsen på en lidt længere diskussion, da fnx meget hurtigt reagerede med et tilbagesvar på X.

Kommunikerede jeg ikke? Fyren (kNgV-, red.) var 0/8 mod bombril (brasiliansk hold, red.) uden at sige et ord. Han fik to kills og begyndte derefter at tale. Jeg gjorde min del og kommunikerede, hvad jeg skulle. Nu tabte han til et 'klovnhold'. Hvad er undskyldningen nu?".

Diskussionen var ikke ovre her, da kNgV- var klar på tasterne, hvor han igen kommenterede på, hvordan fnx angiveligt ikke kommunikerede under kampene.

Sømmet i kisten og enden på diskussionen var fnx, der igen påpegede, at kNgV- kun gad at kommunikere, når han skød nogle på serveren.

Ikke debutant for drama

Hvis man elsker at spise popcorn og følge med i CS-drama på X, er det nok ikke første gang, man støder på netop navnet kNgV-.

Brasilianeren er nemlig også kendt for at være personen, der sendte den nordamerikanske CS-spiller FNS en dødstrussel.

Desuden var han også en del af kampen, der sørgede for, at NikoHeisen endte i en brasiliansk shitstorm efter en racistisk kommentar.

#1(Med 0 svar)
22. februar 2024 kl. 23:06
Ember
Hvis Cancel kultur nogensinde rammer CS, så tror jeg kNgV- er den første der ryger med alt det lort han har lavet og sagt ahha
#2(Med 0 svar)
23. februar 2024 kl. 12:32
_kW
I det mindste sov han ikke over på finaledagen denne gang
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.