ECSTATIC AFSLØRER: CASLES MAJORBAN OPHÆVET
Når ECSTATIC på søndag sætter jagten ind på hæder og triumf ved PGL Majoren i København, så kommer der til at være en gammel kending bag spillerne.
casle er nemlig blevet unbannet af ESIC og skal hjælpe ECSTATIC til majoren i København. Det afslører ECSTATIC i podcasten GLHF, der tirsdag morgen er blevet udgivet.
Den danske coach hjalp også ECSTATIC under RMR-turneringen i Rumænien, hvor Patti og co. sikrede billetten til majoren.
Der var dog ikke udsigt til, at casle kunne komme med til majoren, da han er en af de 37 coaches, som i 2020 fik ban for at have brugt coachbuggen.
Det er lidt over en time inde i GLHF-podcasten løfter Thomas Sinding, der er den ene af ejerne af ECSTATIC, sløret for, at casle dels skal hjælpe ECSTATIC og desuden har fået ophævet sit ban af ESIC.
ESIC selv har stadig til gode at annoncere noget om casles ban.