KØBENHAVN I EKSTASE
ECSTATIC skal ikke hjem, de skal videre.
Det er realiteten, efter det danske mandskab netop har besejret Imperial med 2-1 og dermed har booket en plads i Elimination Stage.
Og ECSTATIC gjorde det endda uden alt for store problemer.
Pattis tropper havde nemlig ingen udfordring i starten af kampen, da danskerne indledte opgøret ved at vinde fornemt med 13-4, ført an af en flyvende kraghen, på Anubis, som vel og mærke var brasilianernes valg af map.
På Inferno, som var ECSTATICs valgte map, var det lidt sværere i starten af kampen. Mod slutningen af halvlegen fik danskerne dog fat i kampen og snuppede seks runder på T-siden.
Brasilianerne kom bedst fra start efter pausen ved at snuppe pistolrunden, men det ændrede ikke på, at danskerne holdte fast i kampen. I de døende runder var det dog erfaringen fra Imperial, der skinnede igennem, hvorfor et tredje map kaldte.
Her var det nærmest en gengivelse af Anubis, da danskerne tørrede gulvet med brasilianerne. Det var så dominerende, at ECSTATIC var foran med hele 11-1 ved pausen. Efter en håndfuld runder inde i anden halvleg var kampen ovre.
Med sejren er ECSTATIC derfor videre til det næste stadie, Elimination Stage, hvori hold som Vitality, G2 og FaZe venter. På onsdag spiller Imperial en afgørende kamp om at komme videre og holde liv i major-drømmen.
Sådan har holdene klaret sig indtil videre:
3-0: Videre
-
HEROIC
-
Cloud9
3-1: Videre
-
Eternal Fire
-
ECSTATIC
-
paiN
2-2:
-
The Mongolz
-
GamerLegion
-
Legacy
-
Imperial
-
SAW
-
FURIA
1-3: Ude
-
Lynn Vision
-
Apeks
-
ENCE
0-3: Ude
-
AMKAL
-
KOI