Her blev vetoen afgjort mellem MOUZ og ECSTATIC.

ECSTATIC er måske Danmarks bedste hold efter HEROIC, fortæller sycrone

sycrone er imponeret over ECSTATICs niveau, men MOUZ formåede alligevel at hive sejren hjem.

Så er MOUZ også ankommet til majoren.

Med en dansk trænerstab bestående af sycrone og Xyp9x kunne MOUZ hive en kneben sejr hjem i åbningskampen mod ECSTATIC.

Vi fangede sycrone efter kampen for at høre, hvordan MOUZ formåede at holde hovedet koldt efter en skidt start, og hvad, han tænker, ECSTATICs chancer i Elimination Stage er.

I dette uddrag af interviewet fortæller sycrone blandt andet om den skidte start på Overpass for MOUZ, og hvad der gik galt.

Ja, en blanding af at ECSTATIC er varme, har godt momentum fra forrige stadie af, og så sjusker vi måske også lidt. I pistolrunden kommer vi til at løbe ind i hinanden. Vi skal rushe lang, og så ender det med, at vi lister frem,
og så er de allerede krydset, før vi når at fange dem. En af vores første køberunder har vi et godt read på, at de vil ende A. Vi ender med at skyde en teammate og taber en 5-4-situation. Lidt hektisk og dem er der ikke plads til mange af i det her format med MR12 og Bo1. Vi når at justere, heldigvis.

Vi spurgte også sycrone, hvad han synes om ECSTATIC, og hvilke chancer han spår det danske hold i Elimination Stage.

Det er svært at sige, hvor langt de kan komme. Det er jo måske Danmarks 2. bedste hold lige nu bag HEROIC. Jeg synes de spiller rigtig godt. Også fundamentalt har de mange gode ting.
Jeg er sikker på, at de nok skal lave et par upsets mere her. Det er i hvert fald ikke et hold, man skal tage let på.

#1(Med 1 svar)
21. marts 2024 kl. 14:57
JakobHelms
Liiidt at strække den at sige, at sycrone fortæller noget, når han trods alt siger at de _måske_ er Danmarks andet bedste hold :-)
#2(Med 0 svar)
21. marts 2024 kl. 15:11
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Det er rigtigt og tilføjet
#3(Med 0 svar)
21. marts 2024 kl. 16:10
thenoodle
Er det overhovedet debatable længere? Self er de det
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.