Kjaerbye kvalificerer sig til Esports World Cup
Kjaerbye gjorde det.
Sammen med JiJieHao, som han har ageret stand-in for i de seneste dage, kvalificerede han sig nemlig til Esports World Cup 2024 i Riyadh fredag aften efter en sejr over Onyx Ravens.
Kjaerbyes tid med JiJieHao startede ellers ikke ud som håbet, og holdet tabte da også 2-0 til netop Onyx Ravens i den anden kamp i turneringen, men efter en storsejr over VC i lowerbracket gik de alligevel videre til den afgørende kamp, hvor der var mulighed for revanche.
Og revanche fik de da også.
Efter at være kommet bagud 5-12 på Anubis vandt Kjaerbyes hold de resterende runder og kæmpede sig ud i overtid, hvor de tog en sejr på første map.
Ancient startede på akkurat samme måde som Anubis, da danskerens tropper hurtigt kom bagud, men en perfekt T-side med otte vundne runder i træk var nok til at hive sejren hjem, da Kjaerbye og kompagni vandt 13-7.
Sejren betyder, at JiJieHao skal til Esports World Cup i Saudi-Arabien, hvor de skal op imod hold som FaZe, NAVI, Spirit og andre af de absolut bedste i verden.
Esprots World Cup bliver spillet i juli.