NIP fuldender holdkort med svensker
NIP er nu fuldtallige, da de onsdag har præsenteret isak som femtemand.
Det sker på organisationens hjemmeside onsdag eftermiddag.
Efter den kiksede majorkvalifikation i februar tog NIP konsekvensen og bænkede es3tag, k0nfig og headtr1ck samt coach og analytiker.
Og siden har flere af Young Ninjas-spillerne på skift vikarieret i diverse turneringer, senest ESL Pro League, hvor BluePho3nix og xKacpersky var med som vikar for REZ samt femtemand.
I marts kunne NIP præsentere første brik i puslespillet, da Xizt blev hentet ind som coach.
Senere på måneden blev maxster så forfremmet til førsteholdet, som i forvejen talte REZ og alex, og godt en uge efter kom næste brik på plads, da ukrainske r1nkle blev hentet ind i varmen.
Femte og sidste brik er isak, der kommer til NIP efter lidt over tre år i GamerLegion.
Her har han været med til de tre seneste majors i henholdsvis Rio, Paris og København. Ved Paris-majoren nåede han og GamerLegion det foreløbige højdepunkt, da de nåede finalen og tabte til Vitality.
NIP er dermed:
-
isak
-
REZ
-
maxster
-
r1nkle
-
alex
-
Xizt (Coach)
-- -
k0nfig (Bænket)
-
es3tag (Bænket)