Vorborg i EG: "Jeg var måske en af de bedst betalte trænere"
Lønninger er på mange måder en ukendt størrelse i Counter-Strike, da det ikke er offentligt på samme måde som i andre sporstgrene.
Heldigvis var Vorborg ikke bleg for at sætte lidt ord på, hvordan hans økonomiske situation så ud, dengang han var cheftræner i Evil Geniuses.
Da værten af Bedst af 3, JSand, spurgte Vorborg ind til forskellen på lønninger mellem Evil Geniuses og Copenhagen Flames, var det slet ikke til sammenligning.
Lønninger med Flames og EG kan slette ikke sammenlignes, griner Vorborg og fortsætter:
Der er kæmpe forskel. Det er ikke alle spillerne i EG, der på det her tidspunkt tjente en vanvittig mængde penge. Der er nogle af dem, som er nogle unge gutter, som selvfølgelig ikke bliver betalt helt vildt.
Lige inden, at Vorborg rejste over Atlanten til Evil Geniuses, havde han for alvor vist sig frem i Europa med flotte præstationer for Copenhagen Flames, heriblandt to major-deltagelser med en plads på scenen til den ene af dem.
Derfor stod den danske træner naturligvis også stærkt, da han gik ind til forhandlinger med flere tophold i Counter-Strike.
Jeg vil sige, at jeg stod i en rigtig gunstig forhandlingssituation. Jeg havde rigtig mange tilbud fra andre tophold i Counter-Strike, og EG følte ikke, de havde så mange andre muligheder i trænerpositionen på daværende tidspunkt. Så jeg tror også i løbet af forhandlingerne, at jeg får dem hevet 70% op eller sådan noget, siger Vorborg i podcasten og tilføjer:
Jeg ved ikke, hvor meget jeg kan komme ind på, men jeg tror på daværende tidspunkt - jeg kender selvfølgelig ikke alle andres kontakter - men det ville ikke undre mig, hvis jeg måske var den bedst betalte træner ud af nogle trænere, men i hvert fald top 3.
Du kan høre den femtende episode her:
Find vores podcast her: