Copenhagen Wolves tager afsked med to spillere
Det skriver CPH Wolves på det sociale medie X, søndag aften.
Dermed er det slut for deres IGL, Viggo, og Basso.
Begge kom til holdet, da CPH Wolves tilbage i slutning af 2023 annoncerede et længe ventet comeback til Counter-Strike.
Først blev vigg0 annonceret den 29. december 2023, da han efter en længere pause vendte tilbage til CS. Dagen efter annoncerede de så Basso, som kort inden var stoppet i Atlantic.
De har siden spillet med i POWER Ligaens sæson 25 og 26, samt deltaget i Gamebox Festival 2024, hvor de var i semifinalen.
Den 11. maj hentede CPH Wolves en ny AWP'er, efter de sendte svenske Svedjehed på porten. Her hentede de BøghmagiC fra Hedensted X SERA, hvor han har spillet som AWP'er i den 25. og 26. sæson i 1. division samt i 2. division.
CPH Wolves er i skrivende stund i denne sæson på en tredjeplads i POWER Ligaen med seks point ned til femtepladsen, og ligner en kandidat til årets slutspil i POWER Ligaen.
Copenhagen Wolves består nu af:
-
Fessor
-
BøghmagiC
-
szejn1k
-
smF (Coach)