dastan er nu færdig i Virtus.pro.

Virtus.pro smider coachen på porten

Det russiske hold siger farvel og tak efter skuffelsen i Dallas.

dastan er færdig som coach i Virtus.pro.

Det har det russiske hold torsdag morgen annonceret på X.

Dermed er det farvel og tak til den kasakhiske coach efter fire og et halvt år i Virtus.pro, som i en periode også tørnede ud som Outsiders.

dastan var en del af det AVANGAR-lineup, som Virtus.pro i 2019 hentede ind i varmen, og dagens nyhed markerer samtidig enden på det parløb, han i næsten syv år har haft med Jame.

dastans største resultat med Jame og co., var i 2022, da de under Outsiders-baneret vandt Rio-majoren.

Seneste triumf for Virtus.pro var til ESL Challenger Atlanta i december, hvor de gik hele vejen. Siden da skuffede de blandt andet ved IEM Katowice, hvor de ikke klarede sig videre fra play-in-stadiet, inden de dog ramte slutspillet i både IEM Chengdu og ESL Pro League.

Ved IEM Dallas, der stadig er i fuld gang i disse dage, skuffede russerne fælt, da de blev elimineret af BIG i onsdagens lower bracket-semifinale. Om det er det, organisationen nu tager konsekvensen af med en fyring af den 30-årige coach, fremgår ikke.

Med afskedigelsen af dastan er Virtus.pro nu uden coach, så det bliver holdets analytiker PASHANOJ, som står bag holdet til BLAST Premier Spring Final i London om et par uger.

Virtus.pro er nu:

  • electroNic

  • Jame

  • fame

  • FL1T

  • n0rb3r7

#1(Med 1 svar)
30. maj 2024 kl. 09:56
Mads_Miskat
Ja for det er helt sikkert kun deres coach skyld at de fejler
#3(Med 0 svar)
30. maj 2024 kl. 10:49
DOMINA7HOR
Det bliver ikke nok ikke den eneste udskiftning de kommer til at foretage sig, og nu har de jo også lige inden skiftet mir ud med electroNic, så de var nok godt klar det ikke kun var deres coach som var skyld i, at de har fejlet, som du siger.
#2(Med 0 svar)
30. maj 2024 kl. 10:23
uedzorn
Det er det aldrig, men en coach kan virkelig påvirke outputtet positivt og negativt hvis kemien ikke er der. Hvis især coach og TL ikke kan sammen så får man et skidt resultat uagtet.
#4(Med 0 svar)
30. maj 2024 kl. 10:59
JakobHelms
Jeg tror uanset hvad at det her bliver godt for VP. Respekt til dastan, men der er brug for at blive tænkt over hvordan VP spiller CS, og jeg tror det er godt at splitte Jame og dastan ad. De to har været med til at bygge den noget langsomme, save-tunge stil op, og det virker helt klart som om man er begyndt også at trække i en anden retning efter tilføjelsen af electronic, som spillerne også selv har snakket om.
#5(Med 0 svar)
30. maj 2024 kl. 11:08
DOMINA7HOR
Det har været rygtet i et lille stykke tid, så det er ikke den store overraskelse. XomA fra 9 Pandas bliver hans erstatning. XomA og seized forlader begge 9 Pandas. Det er blot et spørgsmål om tid før det bliver annonceret. 9 Pandas erstatter formentlig de to med Fierce (coach) og shalfey, begge tidligere FORZE.

Ifølge OverDrive, så er der i øvrigt flere udskiftninger på vej hos VP. Han melder dog ikke noget om, hvorvidt det er i staben eller på holdet. n0rb3r7 har før været på vippen, og kan meget vel være det igen.
#6(Med 2 svar)
30. maj 2024 kl. 17:06
Unlucky-Luke
sig mig engang... Er det jame der ejer det russer hold siden han stadig er der??
#7(Med 1 svar)
30. maj 2024 kl. 17:56
Kristja
Tords han saver lidt for meget, og spiller lidt passivt til tider, så er han vel en af de bedste russiske IGL's. Og han har fået meget ros fra diverse spillere.
#8(Med 0 svar)
31. maj 2024 kl. 16:56
Unlucky-Luke
netop det du skriver han er, er mit store problem med ham....
Han er alt for passiv og saver konstant bare de er en mand nede.
Awp har alt for lidt impact i de fleste runder på det hold og det er jo så blevet et endnu større problem i cs2 efter det blev til 13 runder.
Sidst men ikke mindst så sørger han for at kampene er røv syge at glo på.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.