Dramatisk afslutning i 2. division
Inden dagen startede kunne Ølgod-drengene med en sejr over divisionens tophold, Hypersonic, sikre sig oprykning til 1. division, men inden det havde de en maratonskamp, som kunne vise sig at være afgørende for Copenhagen Wolves Academy, som sad på 36 point og muligheden for en andenplads i gruppen.
Hvis Ølgod tabte begge deres kampe, ville Wolves Academy sikre andenpladsen i divisionen.
Inden topopgøret mod Hypersonic, skulle Ølgod først i aktion mod Future Gaming Legends.
Det blev ikke en kamp som skulle afgøres i ordinær tid, men først efter flere omgange af overtid kunne en vinder kåres i kampen.
Ved scoren 18-17 til Ølgod, og i en 3v1-situation, havde Ølgod næsten sikret sig sejren over Future Gaming Legends, men holdet fejlede, da aro vandt clutch-situationen.
Det var en maratonskamp, som endte i Future Gaming Legends' favør, da de vandt 22-20 på Nuke. Det betød, at inden den sidste kamp i 2. division A, var der hele tre hold i kamp om oprykningspladserne, og enten var det Wolves Academy eller Ølgod, der måtte nøjes med at forblive i 2. division.
aro 1v3 ved scoren 18-17:
Afgørelsens time
Den afgørende kamp mellem Ølgod Efterskole og Hypersonic skulle afgøres på Ancient.
Det var Ølgod, der startede bedst ud med en 6-1-føring på deres T-side. Der bryggede sig et comeback fra Hypersonic, der kom tilbage i kampen, og endte med fem runder inden sideskiftet.
Efter sideskiftet, var det Hypersonic, der var bedst ud af startblokken, og med en iBBovicH, som var kampens spiller med 29 kills, var Ølgod udfordret på serveren, men Ølgod vandt alligevel kampen i 30. og sidste runde af ordinær tid, hvilket var med til at sikre dem direkte oprykning til 1. divisionen, mens Hypersonic får en andenplads.
Dermed også et skuffende resultat for Wolves Acedemy, der må tage endnu et tørn i 2. division.
Stillingen i 2. division A ender således: