Stort interview: Vorborg stopper karrieren som træner

Siden starten af 2019 har Vorborg ageret som træner, men nu er dette kapitel ovre.

Den 31-årige har nemlig afsløret på X, at han stopper karrieren som træner, men det er ikke et endegyldigt farvel til esport- og CS-scenen.

Stillingen som træner er en post, der kræver utrolig meget tid, og derfor har Vorborg altid vidst, at det ikke var en profession, han ville lave for altid.

Jeg har altid vidst, at jeg ikke skulle være træner for altid. Det er et job, der kræver alt din tid, og hele dit liv er fokuseret omkring CS, og der er ikke meget tid til venner, familie og alt, hvad der ellers hører med til livet, fortæller Vorborg til Dust2.dk og fortsætter:

Jeg er også ved at blive lidt ældre, og jeg kunne især ikke se mig selv rejse 200 dage om året, når jeg skal have børn. Så der har altid lidt været en timer på min trænerkarriere. Jeg havde dog nok et par år tilbage i mig, hvor jeg godt kunne have fortsat med at træne, men der er kommet en rigtig god mulighed for mig, som gav mening at gribe nu.

Hvor længe har det været i dine overvejelser at stoppe som træner?

Min trænerkarriere specifikt har ikke været så lang igen. Jeg gik stille og roligt all-in i slutningen af tiden i Copenhagen Flames, men arbejdede i mange kapaciteter i det meste af den tid, selvom jeg var med til alle kampe og turneringer i CS.

Jeg elskede forretningssiden af esport, og at bygge en virksomhed op i Flames var fantastisk, og jeg tænkte nok altid, jeg igen skulle være involveret lidt mere i baggrunden af esporten.

Fortsætter med esport

Efter Vorborgs infamøse ophold hos Evil Geniuses var det allerede i overvejelsen, om han skulle stoppe trænerkarrieren.

Det var heller ikke udelukket, at han havde fortsat i næste sæson, som begynder efter spillerpausen her til sommer.

Efter EG var det også allerede i overvejelserne, om jeg skulle fortsætte trænerkarrieren, eller om jeg skulle arbejde lidt mere på forretningssiden eller som general manager igen. Jeg overvejede bestemt også at fortsætte igen her til næste sæson.

Det er en fantastisk position at være i; at man elsker flere aspekter af esporten, og har mulighederne for at lave forskellige ting. Det var altid bare et spørgsmål om at finde den stilling, der gav mest mening for mig.

Helt naturligt spurgte Dust2.dk ind til, hvad den tidligere Flames- og Preasy-træner havde af planer. Her bekræfter Vorborg, at han forbliver inde i esportscenen.

Jeg kommer til at arbejde i esport, så længe jeg kan - forhåbentligt resten af mit liv. Jeg elsker det, industrien står for i sin essens, og jeg ser så mange muligheder og fede ting, man kan føre ud i livet.

Jeg kan ikke komme helt specifikt ind på endnu, hvad jeg skal lave, men der burde ikke gå mange uger. Jeg kommer til at arbejde lidt mere bag scenen fremadrettet.

"Jeg fortryder ikke noget"

Fem år kan ikke virke som den helt lange karriere som træner, men Vorborg har trods alt fået stablet et flot CV på benene med to major-deltagelser, heriblandt en plads i slutspillet.

Ikke alt har været en dans på roser, men den 31-årige dansker fortryder intet i karrieren. Karrierens helt tydelige højdepunkt stod dog klart, da han blev spurgt ind til det.

Jeg fortryder ikke noget. Jeg har altid taget de bedste beslutninger ud fra den situation og information, jeg har haft. Der er mange ting, jeg kunne have gjort bedre, men det er der altid, det lærer man af og bliver bedre.

Jeg ville ønske, jeg fik vist mere af min kunnen som træner, da jeg føler, jeg har udviklet mig rigtig meget over de seneste to år. Desværre så i begge de projekter, jeg skrev under med, så efter relativt kort tid ændrede de finansielle forudsætninger sig rigtig hurtigt, og det ændrede på det potentiale, som jeg så i både EG og Preasy, da jeg skrev under.

Jeg vil nok for evigt være lidt irriteret over, jeg ikke opnåede mere de sidste to år, men man kan ikke altid få det hele i livet, og jeg fortryder bestemt ikke noget. Jeg har haft det fantastisk de sidste to år; levet af at træne folk i videospil, lært en masse og skabt fantastiske minder og venskaber, der kommer til at vare resten af livet.

Hvad er dit bedste minde i karrieren som træner?

Med afstand at kvalificere os til min første major, efter at vi lavede det ene kæmpe resultat efter det andet til den sidste RMR inden majoren i Stockholm. Det øjeblik kommer jeg aldrig til at glemme.