Lucky og Sashi møder MOUZ i åbningskampen til ECW 2024.

Sashi åbner Esports World Cup mod MOUZ

Kampplanen er nu fastlagt for Esports World Cup i Saudi-Arabien, hvor Sashi står overfor MOUZ i deres åbningskamp.

MOUZ, tidligere verdensettere, bliver Sashis første modstandere ved ECW 2024 efter deres sensationelle kvalifikation, hvor de besejrede både Cloud9 og Eternal Fire i den lukkede kvalifikation.

Nu får Sashi muligheden for at konkurrere mod nogle af verdens bedste hold, når den store begivenhed, Esports World Cup, finder sted i Riyadh.

ECW afslører samtidig resten af kampplanen for LAN-turneringen, hvor G2's nye hold debuterer mod The MongolZ fra Mongoliet.

Anderledes format

Til denne turnering er der en særlig turneringsformat. Der er i alt 15 deltagere.

Til åbningskampene spilles der syv BO3-kampe, hvor de syv vindere ryger direkte videre til Playoffs, mens de syv tabere tager en tur i Play-In-stadiet, hvor det lavest seedet hold, som er Kjaerbyes JiJieHao allerede venter.

De otte hold i Play-In-stadiet, kæmper om den sidste billet til Playoffs i Riyadh. Her bliver det en intens affære, da alle kampene i Play-in-stadiet spilles i BO1-format.

Playoff-stadiet starter med kvartfinalerne, hvor resten af kampene spilles i BO3-format, hvor vinderen kan løfte trofæet i Saudi-Arabien samt tage hjem med en præmie på 2.700.000 kroner.

Åbningskampene til ECW 2024:

  • Danmark Sashi vs. MOUZ

  • Spirit vs. Brasilien MIBR

  • Vitality vs. USA M80

  • NAVI vs. Brasilien FURIA

  • FaZe vs. FlyQuest

  • G2 vs. TheMongolz

  • Virtus.pro vs. USA Complexity

  • Verden JiJieHao (Play-In)

ECW 2024 i CS2 skydes i gang den onsdag den 17. juli og afsluttet den 21. juli.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.