Foto: IOC

Ørkenstat bliver vært for første esports-OL

Saudi-Arabien kommer til at være den første vært for esports-OL.

Saudi-Arabien, som allerede er begyndt at markere sig med hold og turneringer i ørkenstaten de seneste par år, har nu også fået æren af at være værtsnation for det første esports-OL.

Det skriver IOC (Den Internationale Olympiske Komité, red.) på sin hjemmeside.

Den Olympiske Komité har nemlig indgået en aftale med Saudi-Arabiens NOC (Nationale Olympiske Komité, red.) om at afvikle det første esports-OL i ørkenstaten i 2025.

Selvom IOC og NOC har indgået et samarbejde og aftale, skal forslaget først præsenteres for IOC-sessionen. Dette kommer til at ske under det kommende OL i Paris.

Når beslutningen, som vil blive truffet på IOC-sessionen, er taget, kan der hernæst udpeges en værtsby og det praktiske, der følger, heriblandt tidsplan for begivenheden, spiltitlerne der skal inkluderes, kvalifikationsprocessen for spillerne og yderligere detaljer.

#1(Med 0 svar)
12. juli 2024 kl. 20:33
Groggster
Sportswashingen kører bare for fuld udblæsning i esporten, desværre. Det er helt råddent. :(
#2(Med 0 svar)
13. juli 2024 kl. 18:21
bruja
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Købt og betalt
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.