Amerikanere fuldender holdkortet med svensk duo
Den amerikanske organisation Wildcard har søndag præsenteret svenskerne phzy og susp.
Den svenske duo fylder hullerne efterladt af amerikanske Grizz og SLIGHT, der i sidste måned blev sat på bænken.
susp kommer fra bænken hos svenske Metizport, hvor han blev sat ud på sidelinjen tilbage i maj. phzy har senest spillet for kinesiske Rare Atom, som han forlod i marts. Han har desuden tidligere spillet for NIPs talenthold og fik tilmed tre måneder på førsteholdet.
Den svenske duo kommer ind på et hold, der det seneste halve år har kæmpet med de lukkede kvalifikationer. Wildcard nåede den lukkede kvalifikation til både IEM Chengdu, IEM Dallas og Thunderpick World Championship uden at kvalificere sig.
stanislaws mandskab deltog dog i Chengdu, da de blev invitere efter hele to nordamerikanske hold trak sig fra turneringen. Her endte de på en bundplacering efter nederlag til Virtus.pro og Cloud9.
Til gengæld blev Wildcard blev nummer to ved den seneste udgave af Nordamerikas ESL Challenger, hvorved de sikrede sig en plads i den kommende ESL Pro League, der spilles til september. Her er de havnet i gruppe med blandt andre Spirit og G2.
Svenskernes første kampe for Wildcard bliver i den nye sæson af ESL Challenger Nordamerika, hvor der er to pladser i forårets ESL Pro League på højkant.
Wildcard er i øjeblikket rangeret som verdens nummer 59 og tæller foruden den svenske duo og stanislaw også den tidligere Cloud9-spiller Sonic samt 20-årige JBa.
Wildcard består af:
-
stanislaw
-
Sonic
-
JBa
-
phzy
-
susp
-- -
vinS (Coach)