FaZe klar til slutspillet trods problemer
Nu har FaZe endelig fået skudt sæsonen i gang, og selvom noget rust skulle spilles væk, blev det trods alt til en 2-0-sejr, da holdet mødte FlyQuest ved Esports World Cup.
FaZe-mandskabet var nemlig ikke helt flyvende fra start, da det først var i anden halvleg på det indledende map, Anubis, at de for alvor kom i gang. Efter at have været bagud med 4-8, fik de bragt mappet i overtid, hvori de vandt med 16-13.
Det tætte opgør fortsætte på Nuke, hvor holdene atter engang var helt lige. Holdene gik til pause med 6-6, men efter sideskiftet begyndte FaZe at ligne sig selv mere og mere. Ved 7-10 vandt FaZe fem runder i streg, hvorefter australierne fik en enkelt trøsterunde, inden FaZe lukkede mappet med cifrene 13-11.
Med sejren er FaZe dermed videre til slutspillet sammen med G2, der også vandt sin åbningskamp mod The MongolZ. Australierne fra FlyQuest skal derimod kæmpe sig til slutspillet gennem Last Chance-stadiet.