sjuush tager et par år mere i trøjen hos HEROIC.

sjuush bliver i HEROIC

HEROIC har sikret sig sjuushs færdigheder frem til 2026.

Så er HEROICs anden dansker også sikret i halvandet år endnu.

sjuush slutter sig til sin holdkammerat TeSeS og forlænger sin kontrakt med HEROIC frem til 2026. Det melder organisationen ud på X, hvor danskeren får lov til at flekse sine skuespilsmuskler lidt.

Det er mindre end en måned siden at TeSeS skrev under på sin kontraktforlængelse, og nu har sjuush altså fulgt trop.

sjuush har flere gang været nævnt som en af de bedste spillere i verden i sin rolle, og har lagt en gedigen gennemsnitsrating på 1,06 over sine hidtil mere end tre år i HEROIC-trøjen.

HEROICs administrerende direktør Oliver Vansgaard gav et par bevingede ord om sjuush med i organisationens pressemeddelelse:

sjuush er en fantastisk spiller, som har været med os i et godt stykke tid, og vi er spændte på at fortsætte samarbejdet. Han har udviklet sig meget både som person og spiller i de tre seneste år, så lad os se hvor langt vi kan gå!

HEROIC er derfor stadig:

  • Danmark sjuush

  • Danmark TeSeS

  • degster

  • kyxsan

  • NertZ

  • sAw (Coach)

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.