NAVI klar til finalen
NAVI mod G2.
Sådan lyder finalen ved Esports World Cup, efter det førstnævnte hold sent lørdag aften sikrede sig den anden plads i finalen for snuden af MOUZ.
Det var nu ellers MOUZ-mandskabet, der med længder kom bedst fra start, da de meget dominerende vandt det første map, Dust2, med intet mindre end 13-1.
Aleksib og resten af NAVI vågnede dog for alvor op på det næste map, Nuke, som de vandt med 13-8 efter en flot T-side, hvor de vandt syv ud af ni mulige runder.
Semifinalen skulle derfor afgøres Mirage, hvor NAVI tog formen fra Nuke med over. Efter en stærk start på CT-siden var vejen mod en sejr og finaleplads banet. Før man fik kigget sig om, havde NAVI snuppet sejren med cifrene 13-5.
NAVI er dermed klar til finalen, der spilles kl. 20:00 i aften, mod G2, der tidligere i går slog Virtus.pro i den anden semifinale.