"Verdensmestre" runder stor milepæl med EWC-sejr
Det blev NAVI, som fik den bedste start på anden halvdel af 2024, da de søndag triumferede i Esports World Cup i Riyadh og tog sejren for næsen af G2 efter en hæsblæsende affære, der endte 2-1 til Aleksibs tropper.
Og det var ikke kun hæder, der var på spil for de to storhold. NAVI rundede nemlig en skarp milepæl som det første hold i 2024.
Søndagens sejr i Esports World Cup-finalen over G2 indbragte nemlig 400.000 dollars til NAVI, og dermed har de nu vundet 1.060.000 dollars svarende til godt 7,2 millioner kroner indtil videre i 2024.
Således er de det første hold til at runde en million dollars i præmiepenge i 2024.
Foruden de 400.000 dollars fra Esports World Cup, så udgøres en stor del af millionen af de 500.000 dollars, som majorsejren i København udløste.
Herfra er der et godt spring ned i forhold til næsthøjeste præmiesum i år. Det var nemlig fra BLAST Premier Spring Final, hvor andenpladsen indbragte Aleksib og co. 85.000 dollars.
NAVI's præmiepenge i 2024:
-
BLAST Premier Spring-gruppespil - 1.-4. plads - 22.500 dollars
-
IEM Katowice - 5.-8. plads - 24.000 dollars
-
PGL Major København - 1. plads - 500.000 dollars
-
ESL Pro League - 9.-12. plads - 23.500 dollars
-
IEM Dallas - 9.-12. plads - 5000 dollars
-
BLAST Premier Spring Final - 2. plads - 85.000 dollars
-
Esports World Cup - 1. plads - 400.000 dollars
2024 har ellers især været domineret af Spirit, som også er godt med, når det kommer til præmiepenge. donk og co. har indtil videre skovlet 830.000 dollars ind, mens MOUZ fuldender top 3 med 727.000 dollars.
Top 5 i 2024 indtil videre er:
-
NAVI - 1.060.000 dollars ~ 7.264.000 kroner
-
Spirit - 830.000 dollars ~ 5.688.000 kroner
-
MOUZ - 727.000 dollars ~ 4.982.000 kroner
-
FaZe - 574.500 dollars ~ 3.937.000 kroner
-
G2 - 469.500 dollars ~ 3.217.000 kroner